San Fransisco 49’ers har haft store problemer på quarterback positionen, og det gør de nu noget ved! Klubben har nemlig fået den tidligere Patriots backup-quarterback, Jimmy Garoppolo, i bytte for et 2. runde valg i næste års draft.
Tirsdag d. 31. oktober klokken 21 dansk tid er der trading-deadline i NFL, hvor klubberne har deres sidste chance for at tilføje, hvad de nu måtte mangle for at nå til stjernerne.
49ers når næppe til det forjættede land, efter de er startet sæsonen 0-8, men nu har man altså erhvervet sig hvad der ligner en habil løsning på quarterback positionen.
Dette sker i form af Patriots’ nu forhenværende backup Jimmy Garoppolo. 49ers har ellers længe været kædet sammen med Redskins’ quarterback Kirk Cousins, men nu har de altså fundet sig en anden løsning.


Garoppolo blev draftet af Patriots i 2. runde i 2014 med pick nummer 64 og som den fjerde quarterback overall det år. Han har nu været Tom Brady’s lærling i 3,5 sæsoner og samtidig været i Bill Belichick’s system.
Det skal blive spændende at se hvad han kan præstere under den offensive guru, Kyle Shanahans. 49ers fans på Twitter virker ihvertfald til at være overvejende tilfredse med den nye mand i byen.


Set fra Patriots’ synsvinkel må dette ses som en indikator på, at man forventer Tom Brady kan leve op til sit løfte om at spille et par sæsoner endnu. Manden med nummer 12 har også selv ytret hvad han mente om traden. “Han var en god holdkammerat og en en god ven. Det vil han altid være. Jeg ønsker kun det bedste for han”, lød det fra Brady.


San Francisco 49ers har samtidig fritstillet Brian Hoyer, der ellers var håndplukket af Kyle Shanahan til at føre holdet ind i det nye system. Angiveligt er han i stedet på vej til Patriots, der altså så vil få en tidligere backup tilbage, sende den nuværende backup videre, og have sikret sig et 2.-runde-valg i næste års draft.

1 KOMMENTAR

  1. Jimmy G, var ellers en ret god backup de havde der i Boston. Men kun fremtiden vil vise hvem der en gang skal erstatte nr.12

Comments are closed.