I afsnit 3 af dokumentaren om Tom Brady får vi et unikt indblik i, hvordan det sociale aspekt af football-livet kombineres med hård træning. Brady har taget sine to receivere og tætte venner, Julian Edelman og Danny Amendola, med til Yellowstone for at træne, men samtidig have det sjovt.

Vi ved, at Tom Brady har et fantastisk samarbejde med wide receiverne Julian Edelman og Danny Amendola på banen. Utallige gange har quarterbacken fundet de to ‘chain movers’ på tredje downs eller for touchdown i endzone, hvilket vi især har set i slutspillet og ikke mindst Super Bowl de seneste fire år.

Men også uden for banen har Brady et unikt forhold til de to spillere. Det kan du se i det tredje afsnit af Brady-dokumentaren Tom vs Time, hvor quarterbacken har taget sine to holdkammerater med til nationalparken Yellowstone.

Se episode 2: The Mental Game

Når trioen ikke træner timingen mellem Bradys kast og receivernes ruter på en lille græsbane i parken eller debatterer, hvordan man bedst tager vare på sin krop, spiller de golf, kører ATV eller kaster med store klippesten ud over stejle bjergsider.

Klik på videoen øverst i artiklen og se en udgave af Brady, som du ikke kender meget til.