Tom Brady, Bill Belichick og resten af New England Patriots-holdet fik i weekenden overrakt symbolet på franchisets Super Bowl-sejr over Atlanta Falcons i februar, da spillerne fik deres mesterskabsringe ved den traditionelle sejrs-ceremoni.

De store smil var fundet frem, da New England Patriots natten til lørdag fejrede holdets femte Super Bowl-triumf nogensinde. De 53 spillere, der var at finde på holdet i sejren over Atlanta Falcons, samt staben fik nemlig deres synlige bevis ved overrækkelsen af deres Super Bowl-ringe.
Quarterback Tom Brady var selvfølgelig midtpunktet for fejringen, da han kunne præsentere 1, 2, 3, 4 og 5 ringe. Én til hver finger på hans højre hånd, og det var Brady tydeligvis begejstret over.
Det kan du eksempelvis se i videoen lidt længere nede, hvor Martellus Bennetts ene ring blegner sammenlignet med legendens overdådige samling.
Cheftræner Bill Belichick tiltrak også en del opmærksom, da han lige som Tom Brady nu har fem Super Bowl ringe fra sin tid i New England, men samtidig kan prale af have yderligere to fra sin tid som defensive koordinator hos New York Giants og dermed syv i alt.
Du kan se flere billeder, videoer og reaktioner fra fredagens festligheder herunder, og det gik bestemt ikke stille for sig. Patriots-haters kan med god grund forlade artiklen nu, ellers kan I tjekke det ud alligevel og måske finde en ekstra årsag til at hade mandskabet fra Boston.