Tight end Martellus Bennett har allerede vist sig som en stærk figur på New England Patriots-angrebet, hvilket har kørt Bennett i stilling til en kontraktforlængelse.

New England Patriots-angrebet er som sædvanligt blandt de bedste i NFL. Tom Brady og Rob Gronkowski er selvfølgelig de to navne, der først springer i øjnene, men der er også en anden tight end, som har vist sit værd i sin første sæson hos Patriots.

Martellus Bennett blev erhvervet i sin byttehandel med Chicago Bears i offseason, og han har gjort det så godt, at han står forrest i køen, når kontraktforlængelserne skal deles ud efter sæsonen.

Angrebsprofilen har hevet 38 bolde ind for 504 yards og fire touchdowns, selvom han den seneste måned har døjet med flere skader, og det har overbevist New England om, at Bennett har en fremtid i Foxborough. Tight enden er sjov karakter, men det er første gang, at han for alvor er faldet til hos et hold. Og så endda hos et mandskab af Patriots’ kaliber.