Tom Brady kan byde en gammel kending velkommen tilbage. Hans pålidelige receiver Julian Edelman er igen begyndt at træne med holdet, efter en korsbåndsskade kostede ham 2017-sæsonen.

Der bliver kamp om boldene hos New England denne offseason. En allerede stor receivergruppe er nu blevet en mand større, efter veteranreceiveren Julian Edelman har meldt sin tilbagekomst.

Edelman missede hele sidste sæson, efter han blev skadet i Patriots’ offseason kamp mod Lions. At skaden skete så tidligt på sæsonen, har betydet at den 32-årige receiver har haft god til til at genoptræne, og det forventes at han kan deltage i hele Patriots’ offseason program.

På længere sigt håber man at Edelman kan vende tilbage til sin 2016-form, hvor han med sine gode hænder og fremragende ruter viste førstereceiver takter og greb bolde for 1106 yards.

Edelman vender tilbage til et hold der er solidt besat på positionen, uden dog at have nogen deciderede stjerner. Foruden ham består Patriots receivergruppe på nuværende tidsspunkt af Chris Hogan, Kenny Britt, Jordan Matthews, Phillip Dorsett, Braxton Berrios, Cordarrelle Patterson, Matthew Slater og Riley McCarron.

Ingen af de nævnte spillere har dog haft en 1000-yard sæson i deres karriere, hvorimod Edelman har haft to.