New England Patriots’ tight end Rob Gronkowski ser ikke ud til at være blevet klar til at få sæsondebut i dag mod Miami Dolphins. Stjernen vil dog varme op inden kampen.

For anden kamp i træk må New England Patriots undvære All-Pro tight end Rob Gronkowski, medmindre Gronks forstrækning på mirakuløs vis er forsvundet hen over natten.

Ifølge NFL Media Insider Ian Rapoport er NFLs bedste tight end dog i klar bedring og vil varme op inden kampen for at se, hvor tæt han egentlig er på at være fit for fight. Han er helt sikkert i spil til Patriots’ tredje kamp mod Houston Texans natten til fredag dansk tid.

Miami Dolphins ser til gengæld ud til at få et par vigtige angrebs-esser på banen. Både runningback Arian Foster og wide receiver DeVante Parker meldes nemlig klar til kamp.

Divisionsopgøret på Gillette Stadium i Foxborough begynder klokken 19.