Tom Brady bliver dette års regular season MVP! Eller sådan ser det ihvertfald ud, efter der i Minnesota blev spottet et såkaldt “acceptance letter” med Brady’s navn på. 

Traditionelt set bliver årets MVP først offentliggjort lørdag – dagen før Super Bowl spilles. Men ved Patriots’ pressekonference i dag blev en mand set gå med et ganske interessant stykke papir i hånden med overskriften: “Tom Brady acceptance speech“. Dette kunne indikere at Brady allerede er klar over, at han kommer til at vinde hans tredje regular season MVP titel.

Jeg er beæret over at modtage titlen som dette års MVP” kan man se på papiret som ses på billederne nedenfor. Men hvorvidt dette betyder, at Brady reelt allerede er sikker på, at han er denne sæsons MVP, er selvfølgelig ikke 100% sikkert.

Brady blev allerede af mange betragtet som dette års helt store favorit til at løbe med MVP titlen efter endnu en fabelagtig sæson, hvor han førte ligaen i kastede yards. De største bejlere til titlen udover Brady selv, er navne som Todd Gurley, Antonio Brown og Carson Wentz.

Med titlen runder Brady 3 MVP’s, hvilket bringer ham op på siden af legenderne og Hall of Famerne QB Brett Favre, QB Johnny Unitas og RB Jim Brown, der alle ligeledes har 3 titler. Han har dog stadig et stykke op til Peyton Manning, der i sin tid opnåede en hele 5 MVPs.