Tom Brady fik for nyligt en afvisning på sin anmodning om at Appelretten skulle kigge på hans sag igen, og nu har han besluttet sig for at acceptere sin 4-kampes karantæne.

Tom Brady har fredag aften klokken 19 dansk tid meldt ud via Facebook, at han ikke vil anke Deflategate-sagen til Højesteret. Dermed er 18 måneders kamp – mellem NFL på den ene side og Tom Brady, New England Patriots og Spillerforeningen på den anden side – umiddelbart færdig.

I Facebook-opslaget takker Patriots-stjernen blandt andre klubbens ejere, trænere og spillere for støtten. 

 

 

Selvom Tom Brady nu har opgivet at tage sagen til Højesteret, er der stadigvæk en mulighed for, at Spillerforeningen fører Bradys sag, og faktisk er det, hvad ESPNs normalt pålidelige reporter, Adam Schefter, forventer vil ske. 

 

Tom Brady has given up hope of staving off suspension, but NFLPA still expected to take case to Supreme Court to challenge Goodell’s power.

— Adam Schefter (@AdamSchefter) 15. juli 2016

Hvorvidt Tom Brady spiller i New England Patriots’ fire første kampe er dermed endnu ikke afgjort, men det virker efterhånden til, at Bill Belichick og kompagni må indstille sig på at se, hvor god backuppen Jimmy Garappolo er.