NFL og Tom Brady’s agent benægter begge, at quarterbacken skulle have haft en hjernerystelse sidste sæson.

Det skabte en del del medieomtale, da Tom Brady’s kone i et interview med CBS fortalte, at quarterbacken havde haft en hjernerystelse sidste år, som hverken han eller klubben rapporterede til NFL.
I første omgang var der tavshed både fra Brady-lejren og NFL, men nu har begge parter afvist, at der skulle være noget om snakken. Eller i hvert fald til dels afvist det.
Don Yee, agent for Tom Brady, siger at hans klient ikke har fået stillet en diagnose med hjernerystelse i 2016-sæsonen, og afviser altså hverken, at han haft en, eller at han har haft en tidligere, som Brady’s kone også fik sagt i interviewet.
“Tom har ikke fået konstateret en hjernerystelse sidste år” sagde Don Yee. “Mange af foranstaltningerne og sikkerheds-procedurerne er stadig i udvikling, og det er dejligt at organisationen og alle tæt på ham (Tom Brady) er opmærksomme og påpasselige med hans helbred”.
Brady har ikke været på Patriots’ skadesrapport med en hjernerystelse siden 2003.
Også NFL har kommenteret på sagen “Der er ingen registreringer af, at Mr. Brady har lidt en hovedskade eller hjernerystelse,eller har udvist eller klaget over symptomer for en hjernerystelse.”

Hverken Patriots eller Brady selv er kommet med officiel forklaring eller pressemeddelelse.
Her kan du se videoen, hvor Tom Bradys kone, Gisele Bündchen, fortæller CBS, at hendes mand har haft en hjernerystelse: