Vi er kommet godt igang med sæsonen og weekendens kampe byder på opgør mellem to hold der begge har slået Søllerød, samt Aarhus Tigers mod Copenhagen Tomahawks.

Aab 89ers vs Frederikssund Oaks.

89ers har åbnet sæsonen mod Tigers og Søllerød, og har vundet samt tabt en kamp. Den første kamp mod Tigers blev tabt med 39-14, mens Søllerød kampen blev vundet 22-20. Det har været en imponerende start af Aalborg holdet, som har budt to gode hold op til dans.
89ers har i begge kampe leveret flot angrebsspil, samt et disciplineret forsvar der har minimeret deres fejl. Desuden er special teams blevet bedre siden Tigers kampen, og det kan blive en vigtigt faktor imod oprykkerne fra Oaks. 89ers skal sætte deres lidt til at deres offensive linje, kan holde quarterback Alexander Kronborg oprejst, så har de en god chance, mod et Oaks forsvar som har deres styrke i at stoppe løbet.

Oaks er den nye dreng i klassen, og fik i deres første kamp en lektion af Towers som vandt 40-0. I den anden kamp overraskede Oaks alle andre end sig selv, ved at slå sidste års finale hold, Søllerød Gold Diggers 16-7. Oaks har fået en stabil offensiv linje, anført af import spilleren Troy Porter. Linjen sørger for at give tid til quarterback Jonas Jørgensen, som så absolut også selv kan løbe med bolden og være en trussel den vej. På forsvaret huserer Patrick Tambour fra sin linebacker position, og han har gjort det solid i de første to kampe.

At begge disse hold har slået Søllerød Gold Diggers i år, var der nok ikke mange som havde regnet med. Derfor er lørdagens kamp også en mulighed, for begge hold at kigge op i tabellen med en sejr. Begge hold har deres forcer, men kampen mellem Oaks kasteforsvar samt 89ers kasteangreb bliver  afgørende. Kan 89ers holde et frådende forsvar fra at sacke Alexander Kronborg, så ser det godt ud for 89ers. Jeg tror på en 89ers sejr.

Kampen spilles lørdag 5/5 kl 14 på Aabs anlæg.

Tigers vs Tomahawks.

Tigers er kommet fremragende fra start, med sejre i de første to kampe mod 89ers og Razorbacks. Specielt kampen mod Razorbacks, viste at Tigers er et hold man skal tage seriøst i år. Tigers har et rigtig godt løbeangreb, med Lasse Lykke og import Rickey Stevens. Især Stevens voldte Razorback forsvaret problemer i søndagens kamp. Forsvaret gjorde det også godt, men blev brændt et par gange på kast, men holdte til sidst i kampen Razorbacks ude af endzone. Tigers ser rigtig stærke ud i år.

Tomahawks har fået ørene i maskinen i de første to kampe. Et nederlag på 38-0 mod Razorbacks i første kamp, blev fuldt op med et nederlag til Towers på 42-22. Kampen var dog langt fra så tæt som cifrene antyder. Tomahawks kunne godt ligne et hold der får det svært i årets nationalliga, og de skal hænge deres hat på at Rasmus Carøe kan bære holdet i de tætte kampe. Forsvaret ser ud til at have svært ved at stoppe løbet, og det bliver testet på søndag mod Tigers.

Tigers vinder denne kamp, og også ret sikkert. Jeg tror ikke at Tomahawks vil få mange sejre i år, og slet ikke på søndag. Tigers løbeangreb vil tidligt kunne sætte en komfortabel føring på brættet.

Kampen spilles søndag kl 14 på Bøgeskov indrætsanlæg.