Skrevet af: Louise Bakbøl, nationalligaen.dk

 

Vi har taget et hurtigt blik på stillingen i NL, der aldrig har været mere åben. Alle hold kan gå videre i slutspillet. Towers, Razorbacks og Gold Diggers har sat sig på de første tre pladser, mens de tre sidste slutspilspladser kan gå til alle af de andre fem andre hold.

Det er aldrig sket før, at alle hold med én spillerunde tilbage har kunnet kvalificere sig til slutspillet”, udtaler Administrationschef Nicolai Blom.

Lad os tage et blik på, hvad der er på spil:

1. seed

Towers og Razorbacks har allerede har sikret sig en semifinaleplads. Hvis Towers vinder i Aarhus, er de sikret 1. seed – og derved den på papiret letteste modstander i semifinalen. Skulle Towers snuble i Aarhus, kan Razorbacks med en sejr over Gold Diggers blive 1. seed.

Hjemmebane i wild-card kampene

Gold Diggers er sikker på at bliver nr. 3 og herved hjemmebane mod nr. 6 i den ene wild-card kamp. Hjemmebane i den anden kamp kan gå til enten Tigers eller 89ers. Vinder Tigers over Towers, er de med en 5-5 record nr. 4 og skal på hjemmebane møde nr. 5.

Taber Tigers mod Tower, kan 89ers overtage 4. pladsen med en sejr over Stallions. 89ers har vundet det indbyrdes opgør mod Tigers, og vil i tilfælde af ens record blive seedet over Tigers. Skulle Demons vinde deres kamp over Rebels, vil de ende med samme record som Tigers og 89ers. Det vil så være resultatet af de tre klubbers indbyrdes opgør, der afgør seedningen, her er 89ers 2-1, Demons 2-2 og Tigers 1-2. Det vil betyde, at 89ers igen bliver nr. 4.

Skulle 89ers og Tigers tabe, mens Demons vinder, vil Tigers blive nr. 4, da de har tie breakeren over Demons.

De to sidste wilcard pladser

Tigers er sikret en plads i wild-card kampene, og Demons og 89ers kan sikre sig det samme med sejre. Skulle 89ers tabe til Stallions, vil Stallions gå i wild-card kampene, da de indbyrdes er bedre end 89ers. Taber Demons til Rebels, vil det samme ske her, da Rebels vil holde tie breakeren over Demons. Både Stallions og Rebels vil derfor kunne spille sig i wild card kampene med en sejr.

Skulle både Rebels og Stallions vinde, vil vi få en four way tie på pladserne 5-8, igen vil det så være de fire klubbers indbyrdes opgør, der afgør placeringen. Her er Rebels og Stallions 3-2, mens Demons er 2-2 og 89ers er 2-4. Skulle dette senarie udspille sig, vil Rebels og Stallions gå i slutspillet, mens 89ers ender som nr. 8.

Vi har således et senarie, hvor alle hold kan gå videre til slutspillet, og hvor f.eks. 89ers kan ende alt fra nr. 4 med hjemmebane i wild-card kampen til nr. 8 og skal møde det bedste hold fra KL i en kvalifikationskamp.

Nationalligaen.dk forudser

Towers er stærke nok til at vinde i Aarhus og bliver 1. seed. Razorbacks er derved nr. 2, mens Gold Diggers er nr. 3.

89ers vinder over Stallions, og får hjemmebane i wild card kampen, da Tigers taber til Towers.

Kampen mellem Rebels og Demons bliver tættere end forventet, men vi tror på, at Demons vinder og dermed sikrer sig den sidste plads i wild-card kampene.

Tigers bliver med nederlag til Towers, og med 89ers og Demons sejre nr. 6.

Stallions og Rebels skal med nederlag spille kvalifikation om at blive i NL.