De to profiler har ikke trænet med i de seneste par dage, og især Bradford ventes at forblive på sidelinjen, når Vikings tørner sammen med Packers i weekenden.

Medmindre noget fuldstændig uforudsigeligt mirakel indtræffer bliver det med Case Keenum under center, at Minnesota Viking skal forsvare sin hjemmebane mod divisionsrivalerne fra Green Bay Packers. Det står fortsat klart efter at Bradford har misset de seneste træningspas.


Sam Bradford blev tvunget til at forlade banen i mandagens kamp mod Chicago Bears, og den 29-årige quarterback sad også ude af de foregående tre kampe med en knæskade.
Case Keenum har gjort det fornuftigt efter betingelserne, men på søndag er der en risiko for, at han kommer til at mangle sin topreceiver, Stefon Diggs. Angrebsprofilen døjer med en skade i sin lyske, hvorfor han har misset træning siden onsdag. Diggs udtalte i onsdags, at han forventede at blive kampklar til søndag, men det tyder ikke på, at skaden er aftaget i de seneste par dage.


23-årige Stefon Diggs har imponeret stort i den indeværende sæson, og har således leveret 395 yards og fire touchdowns på 23 grebne bolde. Det giver et yard-gennemsnit pr. grebet bold på 17,2, hvilket må siges at være bemærkelsesværdigt.
Vkings slog Bears i den føromtalte mandagskamp, og er således 3-2 for sæsonen. Dermed kan vikingerne med en sejr på søndag udligne Packers’ stilling, som i skrivende stund er 4-1.