Det er blot et par dage siden, at Adrian Peterson vendte tilbage til træning, men Vikings-fans kan glæde sig til at se stjernerunningbacken tilbage allerede på søndag.

Vikings kæmper stadig for en slutspilsplads og er formentlig pressede til sejr i minimum to ud af de sidste tre kampe. Det er dog kun blevet til seks sejre ud af de sidste otte kampe, og et af problemerne har været et fraværende løbespil.

På søndag mod Colts ser det dog ud til, at Vikings får overraskende forstærkning. Adrian Peterson blev skadet i uge to og har siden da siddet ude med sin knæskade. Tidligere på ugen vendte han tilbage til træningen for første gang, og det var forventet, at Peterson tidligst ville få comeback i næste weekend mod Packers.

I et interview i Dash Radio har han dog afsløret, at han allerede er tilbage mod Indianapolis Colts.

https://twitter.com/GoesslingESPN/status/809844849906241536

I sæsonens to første kampe blev det blot til 50 yards for Peterson, og hans tilbagevenden vil næppe løse alle problemer på et svagt Vikings angreb. Den offensive linje har været voldsomt plaget af skader og vil for syvende gang ud af 14 kampe se anderledes end tidligere start grupperinger.

Colts er dog ikke nogen skræmmende modstander, når det kommer til at løbe bolden. I sidste uge tillod de 185 yards mod Texans, og Colts forsvaret har gennem hele sæsonen haft det svært.