Miami Dolphins bænkede Byron Maxwell i torsdagens nederlag mod Cincinnati Bengals.

Tony Lippett startede i stedet for Byron Maxwell, da Miami Dolphins tabte med 22-7 til Cincinnati Bengals. Beslutningen blev truffet til trods for, at Dolphins aktivt hentede Maxwell i den overståede offseason. I denne forbindelse opgav Miami sit 8. valg i første runde af 2016-draften for at få Eagles’ 13. valg, Kiko Alonso og føromtalte Maxwell.

Maxwell har ellerst startet i Miami Dolphins’ første tre kampe, men han oplevede stort besvær i opdækningen af Terrelle Pryor, som ydmygede førstnævnte med 144 yards. Som følge heraf blev Maxwell bænket mod Bengals, og ifølge træner, Adam Gase, vil Tony Lippett fortsætte som starter trods nederlaget.

Maxwell præsterede ligeledes under forventeligt niveau mod Patriots, og Adam Gase har før gjort meget ud af, at spillere bliver målt efter præstationer og ikke omdømme.