Når Madden d. 25. august udkommer, skal ingen ringere end Tom Brady teste, om “The Madden Curse” slår til igen. The G.O.A.T pryder forsiden på “The Greatest Madden of all-time”.


The greatest of all time eller bare the “G.O.A.T”.
Sådan omtaler mange Tom Brady, der i februar vandt sin femte Super Bowl. Den status bygger EA Sports videre på med udgivelsen af dette års Madden.
Tom Brady har nemlig fået æren af at pryde forsiden på Madden 18, der udkommer d. 25 august. Udover den normale udgave kan Madden 18 også købes i en G.O.A.T. udgave, hvor du blandt andre frynsegoder får spillet 3 dage før. Se traileren til spillet i toppen af artiklen.
Selvom det er en fin ære at være på forsiden, er det dog ikke altid en god ting. Spillerne på forsiden af Madden har ofte haft en skidt sæson det givne år, og senest var det Patriots’ tight-end Rob Gronkowski, der blev ramt af “The Madden Curse”.
Gronkowski var på forsiden i 2017, men selvom Patriots vandt Super Bowl, kæmpede Gronk med rygskader og spillede kun otte kampe i sæsonen.
EA Sports kalder årets Madden-udgave den bedste nogensinde, og grafikken skulle være en af tingene, der har fået et nyk op. I år er spillet udarbejdet med Frostbite, der har stået for flotte grafiske oplevelser i spil som f.eks. Battlefield.
Se også: Her er Tom Brady’s geniale svar til Madden Curse