Los Angeles Rams tabte sæsonåbneren til San Francisco 49ers i mandags, med ydmygende 28-0. I dagene efter har de belønnet et af deres defensive våben.

Den store og stærke defensive tackle, Michael Brockers har underskrevet en ny tre årig forlængelse, af sin nuværende kontrakt. Dermed er han på kontrakt de kommende fire år hos Rams.

Kontrakten har en værdi af $33 millioner, og de $16 millioner er garanteret i aftalen. Dermed bliver Brockers en af de bedre betalte spillere, blandt ligaens defensive tackles.

Brockers er 25 år gammel, og blev tilbage i 2012 taget i første runde i draften, af Rams. Dette er hans femte NFL-sæson han er i gang med, og indtil videre har han leveret 14,5 sacks, 155 tacklinger og spillet alle kampe på nær tre i sin rookie-sæson.

Los Angeles Rams og Brockers tager på søndag imod Seattle Seahawks i den første kamp i Los Angeles i 20 år, hvor der er blevet spillet betydningsfuld football.