Det tog dem 10 spilleuger, men tirsdag kom beskeden endelig: Quarterback Jared Goff starter på søndag

Headcoach Jeff Fischer fortalte den samlede presse i Los Angeles, at beslutningen om et quarterback-skifte nu var taget:

“Det er tid. Det er tid til at komme videre.”, sagde han kort.

Den 22-årige Jared Goff blev valgt med med det allerførste pick i årets draft, men har siddet på bænken hele sæsonen.

I mens har 7 andre rookie quarterbacks fået spilletid og ikke Dak Prescott i Dallas og Carson Wentz i Philadelphia har imponeret.

Sidstnævnte blev taget som nr. 2 i årets draft og derfor var såvel skuffelse som undren over, at Goff ikke også fik chancen.

Men det gør han nu, og det fik Jeff Fischer til at komme med den noget tvetydige bemærkning:

“Jeg vil ikke sige, at det er en ny æra, eller en ny start. Men på mange måder er det!”

Goff tog for første gang i år snaps til træning som holdets første-quarterback, og glæder sig naturligvis til søndagens kamp:

“Jeg er glad for at det endelig sker. Og glad for at de har givet mig såvel tiltro og starterpladsen. Jeg er klar og jeg glæder mig til at vise, at det var den rigtige beslutning”

Søndag kan han for første gang løbe på banen som Rams quarterback, og det er næppe tilfældigt, at det sker på hjemmebane. Modstanderen er Miami Dolphins, der kommer på besøg med fire friske sejre i bagagen.

Og Goff er klar og har store planer: “Jeg har selvtillid og er klar. Klar til at spille og komme tilbage til football, tilbage til det jeg elsker. Mit job. Og forhåbentlig starten på en lang karriere.”