Joey Bosa kommer ikke til at spille i søndagens opgør mod Bills, det fortalte Changers’ cheftræner Anthony Lynn på et pressemøde i dag, torsdag.

Melvin Ingram kommer desværre til at vente et stykke tid endnu, før han får hans pass-rush makker Joey Bosa tilbage. Bosa er nemlig nu officielt meldt ude til weekendens kamp mod Bills med en fodskade, der altså ifølge Anthony Lynn beskriver situation som noget man vurderer fra uge til uge . Netop Melvin Ingram havde ellers en fin kamp mod Chiefs hvor han efter kampen stod noteret for tre quarterback hits. Så det var ikke fordi det så kritisk ud for Chargers i forhold til at få lagt pres på Chiefs’ offensive linje, men det er klart, at de gerne ser Joey Bosa tilbage på træningsbanen hurtigste muligt.

Hvornår det sker, hersker der dog stadig en del forvirring omkring. Bosa, der døjer med en fodskade, skal tilses af Robert Anderson, der er en specialist i netop fodskader med klinik i Green Bay. NFL’s insider Ian Rapoport kunne dog trods alt meddele, at skadens omfang ikke er så stort, at Bosa skal igennem en operation, men samtidig var der dog heller ikke nogen yderligere opklaring på, hvor længe skaden vil holde ham ude. Under alle omstændigheder er skaden i hvert fald ikke så slem, at man vil overveje at placere Bosa på injured reserve.