Det nye stadion i Inglewood, Californien, der skal huse Los Angeles Chargers og Los Angeles Rams, bliver først klar til 2020. Det var ellers planen, at det skulle stå klar i 2019.

Efter Chargers og Rams er flyttet til Los Angeles, har der været brug for et nyt stadion, der kan huse mange tusinde fans. De første spadestik til det blev foretaget i november, og planen var at det endelige stadion skulle stå klar til 2019-sæsonen.
Det bliver dog ikke tilfældet. Både Chargers og Rams har torsdag bekræftet på deres hjemmesider, at stadionet i Inglewood, Californien bliver udskudt med én sæson. Det kan de takke vejret for.

*** Læs også: Mulig Patriots-skandale: Brady spillede med hjernerystelse

Desværre oplevede det sydlige Californien rekordslående meget regn denne vinter. […] Regnen forekom, da byggepladsen skulle klargøres, og arbejdet kunne ikke fortsætte i de våde forhold. Som følge deraf, oplevede vi betydelige udskydelser og mistede det mest af to måneders arbejde fra januar til begyndelse af marts, skriver Rams på deres hjemmeside.

Indtil 2020 vil Chargers spille i StubHub Center, der også bruges af MLS-klubben, Los Angeles Galaxy. Rams vil forlænge lejemålet af Los Angeles Memorial Coliseum, der også bruges af collegeholdet, USC Trojans. Det skriver Los Angeles Times.

Hvad så med Super Bowl LV?

Det var meningen, at Super Bowl LV (55) skulle spilles i det nye stadion i Los Angeles i februar 2021, hvilket altså ville være stadionets anden sæson.

Men et stadion kan ikke afholde en Super Bowl i dets første sæson. Derfor er der naturligvis blevet sået tvivl om hvorvidt det nye stadion vil få lov til at afholde Super Bowl LV i Los Angeles.

*** Læs også: LeGarrette Blount til Eagles

Rams vil dog anmode NFL om at se bort fra denne regel og lade Super Bowl LI blive i Californien. Det skriver Adam Schefter fra ESPN på twitter.

 

Det nye stadion vil koste omkring $2,6 milliarder og vil have plads til 70.000 larmende footballfans. Det bliver NFLs andet stadion, der agerer hjemmebane for to NFL-hold, hvor det andet er MetLife Stadion, hvor både Jets’ og Giants’ spiller til dagligt.