NFL spiller tre kampe i London i år – og hvilke kampe!

Det er måske det bedste program NFL endnu har præsenteret os europæere for, når næste sæsons kampe i London skal spilles.

Der er igen tre kampe i London, men for første gang bliver der spillet på to forskellige stadions.

giants-rams-twickenhamSåledes skal det nye Los Angeles Rams spille en af deres “hjemmekampe” på det legendariske rugbystadion Twickenham. Her skal de møde New York Giants.

Det vil sige, at du får mulighed for at se to af ligaens bedste unge angrebsstjerner i Todd Gurley fra Rams og Odell Beckham Jr. fra Giants.

Kampen ligger i spilleuge 7, hvilket vil sige søndag d. 23. oktober.

jax-colts-wembleyWembley lægger græs til de andre kampe, som også byder på nogle virkelig spændende hold. Jacksonville Jaguars har forlænget den aftale, der betyder at holdet hvert år spille en af deres “hjemmekampe” på Wembley.

Den løber nu til 2020, og i den kommende sæson år skal de spille en divisionskamp, når modstanderen er Indianapolis Colts. De mødes i spilleuge 4, nærmere bestemt søndag d. 2. oktober.

bengals-redskins-wembleyDen tredje og sidste kamp bliver i spilleuge 8, altså søndag d. 30 oktober, hvor vi for første gang kan se Cincinnati Bengals i London.

De er det officielle hjemmehold og tager imod Washington Redskins.

Tag med Gul Klud og Jesper Elming til London til markedets bedste pris! Køb din billet nu! 

London-kampe 2016
Uge 4, Søn 2. oktober: Jacksonville Jaguars – Indianapolis Colts, Wembley Billetter
Uge 7, Søn 23. oktober: St. Louis Rams – NY Giants, Twickenham Stadium Billetter
Uge 8, Søn 30 oktober: Cincinnati Bengals – Washington Redskins, Wembley Billetter

Det er 10. år i træk, at NFL spiller grundspilskampe i England. Fra 2007 til 2012 spillede de én kamp på Wembley hvert år. I 2013 spillede de to kampe, og siden 2014 er der spillet tre kampe hvert år.

Kampene i år er nr. 15, 16 og 17 i Europa.