Cleveland Browns handlede sig tidligere på sæsonen til Patriots-linebacker Jamie Collins, og nu forlænger holdet så den talentfulde forsvarsspillers kontrakt.

Det bliver til fire år mere i Cleveland for Collins, der har underskrevet en kontraktforlængelse på 50 millioner dollars, hvoraf 26 millioner er garanterede. Dermed fastholder Browns noget defensivt talent, et område, hvor de voldsomt har brug for hjælp. Cleveland tillod næstflest yards per kamp, og tredjeflest point per kamp i grundspillet.
Den 27-årige linebacker havde været en profil for New England i flere år, men uenigheder om en kontraktforlængelse var medvirkende til, at han blev sendt til Cleveland. Browns er det hold i NFL med flest penge på kistebunden, så en forlængelse var ikke det store problem.
New England havde angiveligt tilbudt forsvarsspilleren en kontrakt, der ville betale om mere end ti millioner dollars årligt, men Collins ønskede mere. Kontrakten i Cleveland 12,5 millioner om året, hvilket vil gøre ham til den femte bedst betalte linebacker i næste sæson.


 
Collins fungerede som outside linebacker for Browns, en position, der ikke passede ham perfekt. Cleveland har hyret Greg Williams som defensiv koordinator og skifter til 4-3 forsvar. Det betyder, at Collins nok kommer til at rykke ind centralt i forsvaret. Linebackeren har dog de atletiske evner og erfaringen til at dække flere positioner.
Browns’ nye forsvarsanker spillede 15 kampe i 2016, otte af disse for Cleveland. Han endte med 112 tacklinger, tre sacks, to forcerede fumbles og to interceptions. Bestemt en godkendt sæson målt på statistikken. Collins blev valgt i draftens anden runde i 2013 og var en tur i Pro Bowl efter 2015-sæsonen. Her var linebackeren også second team All-Pro.