Der findes ikke noget bedre end slutspilsfootball, men hvert år vender det samme spøgelse tilbage i form af svage divisionsmodstandere, der får fordel af hjemmebane på trods af en skidt record. Det holder ikke, kære NFL.
Ja, jeg tænker det samme hvert år på dette tidspunkt: “Er der allerede blevet spillet 17 runders football? Det kan simpelthen ikke passe.” Men tiden flyver afsted, når man er underholdt, og det har været tilfældet nok en gang i denne sæson. Fra lørdag bliver det for alvor interessant, når slutspillet begynder. Intensiteten fordobles, de små fejl straffes hårdt, og fårene skilles fra bukkene. I slutspillet bliver vi forkælet med de bedste hold i verdens fedeste sport. Eller det burde vi. Men det er ikke altid tilfældet.
NFLs forjættede land er skruet sammen, så de fire divisionsvindere i hver konference er sikret de fire højeste seedninger uanset antallet af sejre. Det har i årenes løb – stort set hvert år faktisk – resulteret i slutspilsopgør, hvor en divisionsvinder tager imod et Wild Card-hold med en bedre record. Jeg kan godt se idéen med at belønne et hold for at vinde divisionen, men hvorfor skal Houston Texans belønnes med en hjemmekamp mod Oakland Raiders på lørdag, når Raiders har tre flere sejre? Det er absurd.
NFL needs to adjust seeding. Winning your division should get you in and that's it. Texans have no business hosting a playoff game.
— Sweep The Leg (@SweepTheLeg337) December 25, 2016
Tanken er, at det er en speciel bedrift at vinde sin respektive division. Seks ud af 16 kampe er mod divisionsrivaler, og derfor betyder disse kampe ekstra meget i det endelige regnskab, men jeg kan simpelthen ikke se det retfærdige i, at en divisionstitel skal give dobbelt op: Både en billet til slutspillet og en hjemmebanekamp. Jeg forstår godt pointen i forhold til, hvordan NFL har valgt at strukturere pointen og skabt en masse fantastisk rivalopgør indbyrdes i divisionerne. Jeg har løsningen (påstår ikke, at jeg er den første med denne idé).
Lad records afgøre seedningen
For ikke at lave kuk i hele opbygningen skal de otte divisionsvindere bibeholde retten til en plads i slutspillet, men seedningerne skal fordeles alt efter records. Med 12 sejre og fire nederlag skal du ikke spille på fremmed græs i første runde, som det er tilfældet med Raiders. Med denne model ville Raiders i stedet have hjemmebane mod Texans på lørdag, og rivalopgør som Steelers-Ravens, Packers-Bears eller Redskins-Cowboys vil ikke miste nogen betydning, da en førsteplads i divisionen stadig vil være en direkte billet til slutspillet.
I mine øjne kunne man også argumentere for et slutspil, der udelukkende afgøres efter antallet af sejre. Det vil være retfærdigt, men i set i et realistisk lys vil det aldrig komme til at ske. Divisionerne ville være ubetydelige, og hele systemet skulle ændres for at fastholde nerven.
Jeg gider ikke være vidne til flere Wild Card-opgør, hvor en divisionsvinder med syv sejre får besøg af et hold med 11 sejr. Det er konkurrenceforvridende. Det er forkert. Det er ulogisk. Do something!
Please, Roger Goodell. Hør min bøn.
Kan godt følge din tankegang, men omvendt kan man jo sige at f.eks. kampen mellem Texans og Raiders (hvis vi siger Carr kunne spille) vil blive mere lige af at Texans har hjemmebane. Forstået sådan at Texans i Oakland nok ville blive kørt midt over, men hjemme har en bedre chance … dette er vel et argument for at bibeholde den nuværende form?
Ja, det ville på papiret give mere spændende kampe i Wild Card-runden, men det ville stadig være konkurrenceforvridende og ikke retfærdigt. Men du har helt ret i, at Texans ville blive kørt over i Oakland, hvis Carr var med.
Jeg er heller ikke imponeret over det faktum, at Texans tager imod Raiders. Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at det er uheldigt, mere end det er en fejl i systemet.
Nu går Cheifs og Raiders videre med 12 sejre. Det må siges at være flot, især taget deres stærke division i betragtning!
Texans går videre med 9 sejre. Knap så imponerende, taget deres svage division i betragtning!
I min logik kunne en divisions vinder, i en svag division, kunne ende med lad os sige 11 sejre. Og et wildcardhold, i en stærk division, kunne ende på 10 sejre.
Min pointe vil være, at dit forslag, i min logik, hurtigt vill kunne ende med samme situation, at et øjensyneligt stærkere og mere talentfuldt hold skal på besøg, hos et hold som er kommet nemt til sejre.
Jeg kan ikke forklare hvorfor vi ser det så tit, at nogle divisioner samlet er ringe og sender et hold afsted med så “ringe” en rekord.
Jeg tænkte også tanken. Men på den anden side: hvis der ikke er nogen gavn (kommercielt) af at vinde divisionstitlen, spiller man 6 ud af 16 kampe “for æren”. Det giver heller ingen mening i verdens mest kommercialiserede sportskonkurrence. Og så forsvinder hele pointen med divisioner hurtigt.
Så får vi et Champions League format med alle mod alle baseret på en lodtrækning. Det bliver da både tilfældigt og uden nerve. Skadede topspillere gør jo hele forskellen (Carr).
Nej, jeg tror at det er et element i modellen, som sikrer en ligeværdig konkurrence mellem 32 organisationer hvert år. Og dét er godt TV.
Comments are closed.