Ezekiel Elliott har fået en midlertidig udsættelse af de seks kampes karantæne, som NFL har tildelt ham. Afgørelsen for hans appel vil ske i næste uge, og indtil da må han altså spille.

Tidligere på ugen gav dommer Katherine Failla NFL medhold i, at Ezekiel Elliotts karantæne på seks kampe var udstedt i henhold til NFLs muligheder indenfor overenskomstens rammer.
Den dom har Ezekiel Elliotts retslige hold anmodet om et tilhold imod, hvilket ville sætte dommen ud af effekt indtil en ny sag kan køres. Selvom tilholdet mod karantænen ikke er givet endnu, har en domstol nu udsat karantænen en uge, så Elliott kan spille på søndag mod Kansas City Chiefs.


I starten af næste uge afgøres det således, om Elliott får sit tilhold mod karantænen, og det vil formentlig afgøre hans skæbne resten af sæsonen. Hvis det tilhold afvises, er mulighederne for Elliott ved at løbe op, og han må igang med at afsone karantænen. Hvis han får det tilhold, vil sagen skulle køres igen, hvilket formentlig først vil blive gjort efter sæsonen. Imellemtiden vil Elliott kunne spille.
Elliott fik oprindeligt seks kampes karantæne for en sag om vold mod en tidligere kæreste. Sagen blev ikke kørt i retten, men NFL lavede deres egen undersøgelse og mente, at der var nok beviser for en karantæne. Seks kampes karantæne er en ny standard længde for alle sager om vold i hjemmet.
Først fik Elliott dog et tilhold ved en domstol i Texas, men NFL appellerede tilholdet til USAs appeldomstol, som i starten af ugen ophævede tilholdet og satte afsoningen igang. Elliott har dermed ikke trænet med de sidste par dage, da karantænen betyder, at han ikke må opholde sig på holdets faciliteter. Hvad vi nu venter på, er Elliotts anmodning om et nyt tilhold hos appeldomstolen. Hvis du har mistet overblikket er du ikke den eneste. Konklusionen er: Ezekiel Elliott spiller mod Chiefs på søndag. Derefter er det umuligt at spå om.

1 KOMMENTAR

  1. Det har er lige til at tude over, er ikke Cowboysfan, men Zeke er er en de sjoveste RB’s at følge. På den anden side, så koster det her muligvis Cowboys dyrt iht. at nå slutspillet. Hvis de alligevel kommer i slutspillet, så får de en relativ frisk Elliot tilbage, og det kan gøre dem rigtig farlige i januar.

Comments are closed.