NFL har annonceret at Oakland Raiders’ runningback Marshawn Lynch har fået 1 spilledags karantæne, efter han i torsdagens kamp mod Kansas City Chiefs rev fat i og skubbede en af kampens dommere.
Ikke nok med at Marshawn Lynch i kampen mod Chiefs måtte se sig udvist, efter at have skubbet en dommer, har runningbacken nu fået 1 spilledags karantæne uden løn. Raiders må dermed undvære den hårde runningback i deres næste kamp, som er mod Marshawn Lynch’ tidligere klub, Buffalo Bills.

Læs mere om episoden her
NFL har i en pressemeddelelse udmeldt at karantænen skyldes “usportslig opførsel”, mere specifikt “unødvendig fysisk kontakt med en dommer”. NFL skrev yderligere direkte til Marshawn Lynch, offentliggjort i samme pressemeddelelse, at “Du blev diskvalificeret for dine upassende og usportslige handlinger. Din opførsel indebar at skubbe kampens dommer og at rive fat i hans trøje.”


Karantænen vil, udover bøder for selve episoden, koste Marshawn Lynch en enkelt kamps lønseddel. Det svarer ifølge hans kontrakt til $110,662. Lynch vil, ifølge NFL rapporter, Ian Rapoport, appellere kendelsen til NFL.