Kansas City Chiefs bliver markant forstærket, når Tampa Bay Buccaneers kommer på besøg i dag. Forsvarsstjernen Justin Houston vil være at finde på banen for første gang i et år.

Kansas City Chiefs har haft en fornem sæson indtil videre med syv sejre i ni kampe. Nu får Andy Reids mandskab så endda ekstra forstærkning, da outside linebacker Justin Houston er klar til at gøre sæsondebut mod Tampa Bay Buccaneers.

Den 27-årige forsvarsprofil missede de sidste fem kampe af 2015 med en slem knæskade, der krævede en operation. I sidste uge blev Houston aktiveret til Kansas Citys trup, og i dag spiller han for første gang i næsten et år. Ifølge NFL Network Insider bliver linebackeren bragt langsomt i spil.

Justin Houston kan nu se frem til at udgøre en giftig pass rushing-duo med Dee Ford, der sammen med Bills’ Lorenzo Alexander fører NFL med ti sacks. Houston har de seneste par år etableret sig som en af de bedste pass rushere i NFL. I 2014 præsterede han 22 sacks og var blot et sack fra at slå Michael Strahans rekord for flest sacks i en enkelt sæson. Det er en fantastisk spiller, Chiefs får tilbage. Held og lykke, Jameis Winston