Lions fik i sidste weekend foræret førstepladsen i NFC North efter nederlag til både Vikings og Packers. I dag forsvarede de den føring, da Jacksonville Jaguars kom på besøg.

Første halvleg

Men det blev en noget tættere kamp, end mange eksperter havde gættet på. Første quarter var en tæt kamp, hvor angrebene ikke kunne finde rytme. Derfor skulle vi helt frem til slutningen af første quarter, før kampens første point kom. Dem stod Jaguars før på et kort 27 yard field goal.

Lions’ angreb havde det generelt svært, og deres første point kom derfor andetsteds fra. På et punt-return returnerede Andre Roberts bolden 55 yards til scoring, og så var værterne foran. Det efterfølgende ekstra point blev blokeret, så scoringen ledte kun til 6 point.

Det slog dog ikke Jaguars ud, og deres angreb fortsatte med at bevæge bolden nogenlunde. Sent i anden quarter fik de sat en god angrebsserie sammen, og den ledte til touchdown. Det blev et kast fra Blake Bortles til receiver Allen Robinson. Det efterfølgende ekstra point blev dog misset.

Detroit Lions’ angreb ville dog ikke gå til pause uden at have scoret, så på en effektiv serie scorede de et 27 yard field goal lige før pausen. Stillingen var derfor 9-9 ved pausen.

Anden halvleg

Skønt Jaguars ikke havde været eksplosive og effektive på angrebsside i første halvleg, havde de dog holdt sig fra turnovers, og dét var vigtigt for dem. Det tog dog kun 3 spil i anden halvleg, før Blake Bortles havde ødelagt den tendens. Han forsøgte at kaste en kort bold til Marqise Lee, men Lee greb ikke bolden. Det gjorde safety Rafael Bush til gengæld, og han løb bolden 37 yards til touchdown. Det var i øvrigt 10. gang Bortles kastede en interception der resulterede i et touchdown til modstanderne.

 

Jaguars’ angreb stod dog for de næste to scoringer, et 52 yard field goal og et 3 yard touchdown kastet til selvsamme Marqise Lee. Touchdownet var kulminationen på en flot 87-yards lang angrebsserie. Stillingen ved indgangen til 4. quarter var derfor 19-16 til gæsterne fra Jacksonville.

Lions var nu under begyndende pres, men angrebet havde det stadig svært. De stod overfor en 3. og 13, da Matt Stafford ramte tight end Eric Ebron. Ebron var helt fri langs sidelinjen, og så løb han bolden ned på 8-yard linjen. Derfor var det helt rigtigt, at det blev Ebron der afsluttede angrebsserien. På et ’tight-end sweep’ løb Ebron i end-zone fra 1 yard ude.

Lions bragte sig også foran 26-19 til sidst i 4. quarter. Efter at have brændt næsten 8 min af klokken, ramte Matt Prater et 43 yard field goal.

Jaguars havde derfor 26 sekunder til at score et udlignende touchdown. Det lykkedes ikke, da Bortles kastede endnu en interception. Typisk for Bortles og Jaguars’ sæson, var heldet bestemt ikke med dem, da Bortles forsøgte at ramme Marqise Lee. Bolden ramte Lee på anklen, og hoppede op i favnen Tavon Wilson. Det må være svært at være Jaguars-fan …

https://twitter.com/barstooltweetss/status/800447018539716608

Nederlaget bringer Jaguars på 2-8 efter 5 nederlag på stribe. De tager næste søndag imod Buffalo Bills.

Sejren bringer Lions på 6-4, og de fører således stadig divisionen. Dog har Vikings lige mange sejre. Lions tager næste torsdag, på thanksgiving, imod netop Minnesota Vikings. Hvis Lions skulle vinde den, er de reelt 2 sejre foran Vikings, da de ville have slået Vikings begge gange i sæsonen.

Statistikkerne:

Det blev aldrig en stor angrebsdag, og således havde ingen af Jaguars-spillerne bemærkelsesværdige dage. Blake Bortles var 22/35, for 202 yards, 2 TDs og 2 INTs. Chris Ivory skaffede 39 yards på 17 løbeforsøg, men greb også for 75 yards. Han var således også bedste receiver, på en dag hvor stjernen Allen Robinson greb 3 bolde for 18 yards.

For Lions var dagens bedste mand også en runningback. Theo Riddick løb 4 gange for 13 yards, men skaffede 70 gribeyards på 8 grebne bolde. Matthew Stafford var solid (24/33, 278 yards), men så heller ikke mere end det.