Et stærkt forsvar afgjorde sagerne for Baltimore Ravens, da de slog Denver Broncos på hjemmmebane i regnvåd affære.

Denver Broncos lagde bedst ud, men selvom de bragte sig foran 14-7, kunne man mærle at denne kamp tilhørte Baltimore Ravens og ike mindst klubbens forsvar.

Ravens holdt Broncos fra scoring resten af kampen og smed selv 20 point på tavlen. Quarterback Joe Flacco spillede tæt på fejlfrit i det dårlige vejr og sluttede med 25 af 40 kast til otte forskellige receivere for 277 yards og et touchdown uden interceptions. Med sejren kom Ravens på 2-1 efter tre kampe, mens Broncos tabte sin første kamp i år og ligeledes er  2-1.

På forhånd var Ravens forsvar svækket uden stjerne linebacker C.J. Mosley, men i stedet overtog rookie inde linebacker Kenny Young kampen og lavede 10 tacklinger.

Broncos rookie runningback Philip Lindsay blev smidt ud for at slå en modstander tidligt i kampen, og det efterlod den anden rookie Royce Freeman med størstedelen af arbejdsbyrden. Han fik 53 yards på 13 løb og scorede et touchdown.

Kampens flotteste play kom på en reverse af Broncos-receiver Emmanuel Sanders, der løb 35 yards til touchdown. Det var mere eller mindre det sidste man så til ham og resten Broncos angreb.

Da Cincinatti Bengals tabte tidligere på aftenen ligger Ravens og Bengals nu på en delt førsteplads i AFC North.