Touchdowns var overflødige for Los Angeles Rams, der drog til New York og slog Jets med 6-9.

Jets’ quarterback-kontroverser har fyldt meget i indeværende sæson på grund af Ryan Fitzpatricks’ sløje indsats. Søndag morgen meddelte Jets så, at de ville starte andenårsspilleren Bryce Petty til hjemmekampen mod Rams.

Gæsterne fra Rams modtog kampens kickoff, og de kom godt fra land. Case Keenum førte holdet ned til Jets’ 2-yard-linje via , men her blev gæsterne stoppet af Jets, og derfor måtte Rams nøjes med at sætte 3 point på tavlen via et 20-yard field goal af Greg Zuerlein.

Begge hold har sine største styrker på forsvaret, og det bevidste de to enheder på de efterfølgende serier. Mod slutningen af første quarter fik Jets en håbløs udgangsposition på egen mållinje, og et sultent Rams-forsvar gjorde klar til at forsøge at lave point. I stedet tog Petty forsvaret på sengen og sendte et missil 52-yards ned ad banen til rookie Robby Anderson. Herfra fortsatte Jets-angrebet sin march ned mod endzone, og fra 4-yard-linjen leverede de et ægte popcorn øjeblik.

Petty kastede en bold ud mod venstre side til Brandon Marshall, men i stedet for at trække ind mod endzone vippede Marshall bolden ud i favnen på runningback Bilal Powell, som spurtede på ydersiden af Rams-forsvaret og ind i endzone. Når Petty engang skal se tilbage på sit første touchdown i NFL, så er et 99-yard drive nok ikke noget, han er flov over. Desværre for Jets brændte Nick Folk sit andet ekstra point i år, og så var stillingen 6-3 til hjemmeholdet.

Kombinationen af to gode forsvar og to sløje angreb betød, at der ikke blev scoret yderligere i første halvleg. Begge hold producerede sådan set en masse yards, 340 sammenlagt, men begge forsvar lukkede ned lige så snart bolden nærmede sig scoringsafstand.

Fra starten af anden halvleg var begge mandskaber fortsat udfordret offensivt, og hvis tilskuerne på et halvfyldt Metlife Stadium i New Jersey sad og kedede sig, så kunne ingen bebrejde dem.

Mod tredje quarters slutning blev ondt værre for hjemmepublikum. Todd Gurley begyndte at røre på sig, og Rams bragte sig indenfor Jets’ 10-yard-linje. Men for anden gang i kampen blev de holdt udenfor endzone, og så måtte de nøjes med et 38-yard field goal af Zuerlein, som bragte balance i regnskabet. 6-6.

Nu skulle Jets forsøge at genetablere føringen, men Bryce Petty fik ikke rigtig sat noget slagkraftigt angreb sammen. På dette tidspunkt havde Petty ramt for 14 ud af 21 kast for 128 yards og 1 touchdown, mens Forte havde skaffet 89 yards på 18 forsøg. Igen måtte Jets punte.

Det vidste sig at være et mønster, der fortsatte. Igen og igen blev der puntet, og de to hold formåede blot at konvertere 10 ud af 25 tredje downs. Det sløje angrebsspil skyldtes blandt andet, at de to puntere gang på gang leverede, og Rams-punter Johnny Hekker kronede en flot kamp ved at smide et imponerende 78-yard punt af sted i starten af fjerde quarter.

Gæsterne fra Los Angeles var kun det næstringeste angreb på banen, og de fik skabt lidt offensivt momentum via et par gode kast fra Case Keenum. Endnu engang lykkedes det dog Jets’ forsvaret at begrænse skaderne i redzone, og derfor havde Rams fortsat ikke scoret et touchdown. Zuerlein satte 34-yard field goal sikkert mellem stængerne til 6-9.

Med 6:52 tilbage på klokken begyndte der så småt at være pres på Petty og Jets-angrebet, som var gået helt i stå i anden halvleg. Petty virkede nervøs, og blev ad flere omgange lukket inde i lommen, hvorfra han to gange ramte en af de defensive linjemænd i sit forsøg på at finde en fri receiver.

Endnu et Rams-punt gav Jets en sidste change med 2:55 tilbage, men i stedet for at bringe sit hold tilbage i kampen smed Bryce Petty en interception i hænderne på Alec Ogletree på sin egen 44-yard-linje, og så var kampen afgjort.

Med sejren holder Rams liv i håbet om en slutspilsplads på 4-5 , mens Jets er 3-7 og ikke har meget håb tilbage.