Mandagens kamp mellem Redskins og Panthers, havde en vital betydning for playoff billedet i NFC.

Inden kampen var Redskins nemlig 6. seeded i NFC, mens Panthers stadig havde en minimal chance for at snige sig med, men det ville kræve en sejr.

Redskins var favoritter, men et formstærkt  Panthers-mandskab trak det længste strå. 26-15 lød resultatet i en kamp, hvor Captain Kirk og co. aldrig kom i gang, og hvor Panthers forsvar og løbeangreb styrede begivenhederne.

Kampen mellem den to NFC mandskaber havde også personlig betydning for Redskins cornerback Josh Norman. Norman spillede sidste sæson for aftenens modstander, men efter sæsonen kunne parterne ikke blive enige om en kontrakt og Norman blev herefter fyret.

Sidste års MVP Cam Newton, har i denne sæson haft svært ved at leve op til 2015 sæsonens høje niveau, og han fik det også svært i denne kamp. Newton havde inden kampen fået undersøgt sin højre skulder, og han virkede unde kampen til at være hæmmet når bolden skulle kastes dybt.

 

Newton startede godt og ledte Panthers frem af banen, men blev stoppet og Panthers måtte nøjes med et field goal.

Redskins fik herefter udlignet på et Dustin Hopkins field goal, inden at Panthers svarede igen.

Newton fandt på det næste drive, Ted Ginn for et 30 yard touchdown, Ginns 4 touchdown på mere end 30 yards i denne sæson.

Redskins og Kirk Cousins ved roret, fik dog scoret et touchdown, da runningback Ryan Kelley løb bolden i endzone, desværre for Redskins missede Dustin Hopkins ekstra pointet. Panthers nåede endnu et field goal og ved pausen var Redskins nede 13-9.

Panthers havde sidste år et forsvar der lukkede alt ned, og på 2. halvlegs første spil viste Panthers forsvar tænder. Wes Horton sackede Kirk Cousins og fik fat i bolden på Redskins 1 yards linje. Panthers skulle kun bruge to spil, så kastede Newton bolden ud til fullback Mike Tolbers som scorede sikkert.

Redskins kunne ikke få løbespillet i gang mod et Panthers forsvar, der sværmede omkring Redskins runningbacks, og stoppede dem flere gange for tab af yards. Redskins fik i alt 29 yards langs jorden.

Efter endnu et Graham Gano field goal, som bragte Panthers foran 23-9, fik Redskins lidt liv med et langt drive. Desværre måtte de se drivet stoppe, efter at tight end Jordan Reed, langede en knytnæve i hovedet på Kurt Coleman, en handling der fik Jordan Reed smidt ud af kampen.

Panthers har i denne sæson haft svært ved at lukke kampe, de har tabt 2 kampe hvor de har ført med mere end 10 point i 4. quarter. Redskins fik chancen da Graham Gano med 6 minutter tilbage brænder et 38 yard field goal. Redskins fik reduceret på det efterfølgende drive med endnu et fieldgoal, og nu var de kun bagud med 8 point.

Desværre for Redskins kunne de ikke stoppe Panthers på den næste serie, og med 1 minut tilbage kunne Graham Gano lukke kampen med et 41 yards field goal. Panthers vinder 26-15 og er 6-8, mens Redskins er 7-6-1. Begge hold må højst sandsynlig kigge langt efter slutspilskampene i januar.