Christian McCaffrey og Cam Newton var for meget for Bengals’ forsvar i en 31-21 sejr, der sender begge hold til en 2-1 record for sæsonen. I alt løb Panthers for over 200 yards.

 

Bengals havde vundet sæsonens to første kampe og kunne for alvor tage teten i AFC North med en sejr. Holdet kom også godt fra start med et tidligt touchdown-løb af Giovanni Bernard, der afløste en skadet Joe Mixon. Derfra tog Panthers’ løbespil dog langsomt over og førte Panthers til en 31-21 sejr.

Christian McCaffrey og Cam Newton gav store problemer for Bengals-forsvaret, og specielt McCaffrey løb bolden op og ned ad banen efter behag. Den lille runningback løb for 186 yards på 28 løb, mens Cam Newton stod for holdets touchdowns. Newton løb selv to bolde ind, og kastede derudover et touchdown til Devin Funches og et til C.J. Anderson.

De fire touchdowns og et field goal gav Panthers 31 point, hvilket var for meget for Bengals-angrebet, der blev hæmmet af turnovers undervejs. Undervejs i kampen landede Bengals’ stjernereceiver A.J. Green hårdt på jorden og vendte ikke tilbage. Det gav muligheder for Tyler Boyd, der imponerede med 132 yards og et touchdown.

Panthers-sejren betyder, at begge hold er 2-1 for sæsonen, hvilket i Bengals’ tilfælde er nok til at føre AFC North, mens Panthers ikke kommer til at føre NFC South i denne weekend.

Udvalgte Stats:
Christian McCaffrey, RB, Panthers: 28 løb for 186 yards, 2 receptions for 10 yards.
Donte Jackson, CB, Panthers: 7 tacklinger og 2 interceptions
Tyler Boyd, WR, Bengals: 6 receptions for 132 yards og 1 touchdowns