Jimmy Garoppolo havde før i aften aldrig prøvet at tabe en NFL-kamp som startende quarterback. Det var derfor en ny oplevelse for ham, da San Francisco 49ers måtte lide sæsonens første nederlag mod Minnesota Vikings og deres skræmmende forsvar. Kampen endte 24-16 til Vikings.

Tonen blev sat tidligt i kampen, da Vikings forsvar af flere omgange stoppede San Francisco 49ers angreb i redzone. Den langvarige sekvens endte med en fumble, der holdt 49ers fra at score, hvad der ellers lignede sikre point.

Det lykkedes derefter aldrig for Garoppolo og 49ers at få udlignet på point, og de måtte indse at et Vikings-forsvar, der flere gange i kampen viste dominerende takter, var for stor en mundfuld for dem.

Der var enkelte lyspunkter mellem Garoppolo og tight-end George Kittle, der så ud til at have god kemi, men det var aldrig nok til at gøre en reel forskel i kampen.

For udover den gode forbindelse til Kittle havde Garoppolo svært ved at få angrebet til at hænge sammen i afgørende momenter, og han var flere gange under massivt pres fra Vikings skræmmende forsvars linje.

Et pres der resulterede i, at Garoppolo kastede hele tre kastede interceptions, og med så mange fejl er det svært at vinde en kamp.

Kigger man på Vikings’ angreb, spillede quarterback Kirk Cousins en flot debutkamp, og runningback Dalvin Cook, der netop er kommet tilbage fra en langvarig skade, virkede frisk og var enormt involveret i flere aspekter af angrebet.

Kirk Cousins kaster her sit første touchdown i en Vikings-uniform:

Rookie cornerback Mike Hughes tager sin første interception til hele vejen til endzone:

Harrison Smith lukker kampen med denne interception:

Statistik fra kampen:

Kirk Cousins: 244 yards, to touchdowns, ingen interceptions

Jimmy Garopollo: 261 yards, ét touchdown, tre interceptions

Dalvin Cook: 40 løbeyards, seks grebne bolde for 55 yards.

Matt Breida: 11 løb, 44 løbeyards, én grebet bold for 5 yards

Stefon Diggs: tre grebne bolde for 43 yards og ét touchdown

Adam Thielen: seks grebne bolde for 102 yards.

George Kittle: fem grebne bolde for 90 yards

Dante Pettis: to grebne bolde for 61 yards og ét touchdown.