Buffalo Bills leverede en af denne sæsons hidtil største overraskelser, da de på udebane udspillede Minnesota Vikings. Specielt rookie quarterback Josh Allen leverede en pragt præstation, og viste dominerende takter mod et tandløst forsvar.

 

Der var nok ikke mange der havde regnet med Buffalo Bills ville gå ind på U.S Bank Stadium og levere en regulær endefuld, men det var lige præcis hvad der skete. Buffalo Bills dominerede Minnesota Vikings på alle positioner, og specielt quarterback Josh Allen ligende en mand som ikke kunne stoppes.

Allen både kastede og løb touchdowns ind, og specielt Vikings linebacker Anthony Barr havde problemer med at kontrollere Allen.

Bills’ forsvar sørgede i første quarter for at fremtvinge to Kirk Cousins fumbles på Vikings’ banehalvdel, og det gav Josh Allen et godt udgangspunkt, som han udnyttede fuldt ud.

Vikings’ angreb fandt aldrig rytmen, efter at de blev overrumplet i første quarter, og kom bagud 17-0.

Det var på alle måder et “Josh Allen-show”, og Vikings måtte se sig selv ydmyget på hjemmebane.