New York Jets havde fundet storspillet frem på forsvaret på hjemmebane mod Buffalo Bills.

Inden kampen havde de fleste nok ellers troet, at Bills ville fortsætte deres gode takter og tage sæsonens sjette sejr. Men et stærkt spillende Jets-mandskab satte en stopper for de planer.
Hele syv sacks blev det således til for Jets’ forsvar i kampen, der havde krammet på Tyrod Taylor og co. hele opgøret igennem.
Jets bragte sig foran med 7-0 i første quarter, men Bills hængte fint på i første halvleg, hvor hjemmeholdet kunne glæde sig over en føring på 10-7. Og i anden halvleg scorede Jets så tre touchdowns i træk og bragte sig foran med 31-7.
Den føring var for stor for Bills at hente, der dog formåede at pynte på slutresultatet, så der til sidst stod 34-21 på scoretavlen.
Se højdepunkter fra kampen øverst i artiklen.