På en dag hvor Kansas City Chiefs’ angreb kun skaffede 231 yards og 10 ’first downs’, vandt holdet alligevel 19-14. Jaguars lavede hele 4 turnovers, og skød sig selv i foden gentagne gange.

Jacksonville Jaguars kom ind til søndagens kamp som 2-5, som en af sæsonens store skuffelser. Omvendt var Chiefs 5-2, og de var en af sæsonens store fornøjelser. Der var derfor langt op til en ensidig kamp, men det blev det bestemt ikke.

Første halvleg

Kampen startede med fire angrebsserie der endte med punts, men så kom kampens første Jaguars-hjerneblødning. På et Chiefs-punt fumblede returner Brian Walters. Den frie bold var Chiefs først over, og så overtog de bolden på 23-yard linjen. Derfra brugte de kun to spil, så bragte Nick Foles og Albert Wilson Chiefs foran 7-0. Foles var quarterback i dagens kamp, da den normale starter, Alex Smith, sad over med en hjernerystelse.

Jaguars forsøgte at svare igen på den efterfølgende angrebsserie. Men stående på Chiefs’ 30-yard linje, valgte Jaguars at gå på en 4. down og 1. Dén gik ikke, og så fik Chiefs bolden.

Chiefs kunne dog ikke bevæge bolden på angrebet, men det behøvede de heller ikke. De nød nemlig godt af de turnovers forsvaret fremskaffede, og der kom en i starten af anden quarter. Blake Bortles kastede en dum interception dybt i eget territorium, og så bragte Chiefs sig foran 10-0.

Jaguars nåede dog at reducerede lige før halvleg. En angrebsserie der startede på egen 12-yard linje, rejste 88 yard på 11 spil, og så havde Allen Robinson grebet et 1-yard touchdown. 10-7 til værterne ved pausen.

Anden halvleg

I anden halvleg fortsatte fejlene fra Jaguars. På første angrebsserie fumblede TJ Yeldon på egen 35-yard linje, og igen udnyttede Chiefs gaven. Cairo Santos ramte hans field goal fra 51 yards.

Senere i tredje quarter bragte Santos Chiefs yderligere foran, da han ramte fra 24 yards. Igen havde angrebet fået bolden i en fordelagtig position, da returner Tyreek Hill havde returneret et punt 36 yards til Jaguars’ 30-yard linje.

Herefter brændte Jaguars et field goal forsøg fra 54 yards, så stillingen ved indgangen til 4. quarter var 16-7. Den føring blev dog større i starten af fjerde quarter. Santos var endnu engang skarp, da han forsøgte sig fra 36 yards.

Jaguars svarede dog hurtigt igen, men igen igen igen skød de sig selv i foden. De havde kun brugt 4 spil efter det seneste field goal, før de stod på Chiefs’ 1-yard linje. Herfra skulle Chris Ivory bare løbe i end-zone, men i stedet fumblede han. Den bold var Marcus Peters først over, og så havde de igen givet bolden væk. På de efterfølgende billeder lignede det dog, at Ivory havde bolden inde i end-zone FØR han fumblede, men dommerne ændrede ikke kaldet.

Nu var Jaguars’ dog blevet varmt. På deres næste mulighed satte de dagens andet touchdown på tavlen, da Bortles ramte TJ Yeldon på et 13-yard touchdown. Dermed var stillingen 19-14 med 4:15 tilbage af kampen.

Chiefs’ angreb var igen dårligt, og derfor fik Jaguars muligheden til sidst. De kom ned til Chiefs’ 32-yard linje, men så gik det igen galt på en 4. down. Derfor kunne Chiefs løbe tiden af klokken, og sikre en smal sejr.

Sejren bringer Kansas City på 6-2, før de rejser til North Carolina næste uge. Her byder Carolina Panthers op til stort forsvarsopgør.

Nederlaget bringer Jaguars på 2-6, og sædet under head coach Gus Bradley må for alvor være varmt. De møder næste uge divisionsrivalen Houston Texans.

Statistikkerne:

Der var ingen på Chiefs’ angreb der bød ind med meget, og blandt andet løb Charcandrick West 39 yards på 13 forsøg. Nick Foles var heller ingen åbenbaring (20/33, 187 yards, TD), og derfor havde receiverne heller ikke imponerende dage.

Omvendt havde Jaguars bedre statistikker, men de ville nok gerne have byttet for en sejr. Blake Bortles var 22/44 for 252 yards, 2 TDs og INT, mens han også løb for 54 yards. Chris Ivory var bedste runningback (107 yards på 18 forsøg). Bedste receiver blev Allen Robinson med 7 grebne bolde for 76 yards og TD.