Buffalo Bills har været en af denne sæsons mange positive overraskelser. De tog i søndagens opgør hjemme imod Oakland Raiders, der var uden Marshawn Lynch pga. karantæne.

Efter en meget jævnbyrdig første halvleg var det hjemmeholdet, der kom bedst til pause med en føring på 14-7. Det var en forsvarsscoring med under et minut tilbage af andet quarter, der gjorde den store forskel. Jamize Olawale havde ellers bragt udeholdet foran, men den føring formåede Raiders ikke at holde fast i.
Udover forsvarstouchdownet scorede den tidligere Oakland-spiller, Andre Holmes, for Buffalo. Den hurtige receiver udviste lækre fødder efter et fint drive, hvor det primært var LeSean McCoy og Tyrod Taylor, som drev holdet.
Oakland startede anden halvleg som de sluttede den første, med en turnover. Buffalo fik dog kun et field goal ud af det denne gang. Næsten samme situation forekom på næste drive, her var det dog en interception fra Derek Carr, der førte til et Buffalo field goal.


Trods flot angrebsspil på kampens første drive formåede Raiders aldrig at komme tilbage ind i kampen. Egne fejl og masser af flot forsvarsspil fra hjemmeholdet holdt Carr, Crabtree og Cooper i ro. En flyvende LeSean McCoy gjorde forskellen på angrebet, og Bills dominerede i anden halvleg. Hjemmeholdet endte med en sejr på 34-14.