Stærk anden halvleg afgjorde det for Houston Texans, da de i dag slog Chicago Bears. Bagud 10-14 ved halvleg blev vekslet til sejr på 23-14.

Det startede dog ikke godt for Texans, og især nyindkøbet Brock Osweiler. Quarterbacken der kom til i årets free agency, kastede nemlig en interception på kampens første angrebsserie. Den takkede Bears og Jay Cutler (16/29, 216 yards, TD, Int) ja-tak til, og otte spil senere løb runningback Jeremy Langford i end-zone.

Begge hold havde efterfølgende svært ved at sætte point på tavlen. Forsvarene var bedste på 3. downs, og så byttede holdene punts. Vi skulle frem til midten af 2. quarter før Texans lavede touchdown. Osweiler kastede en dyb bold til hjørnet af end-zone, og her dukkede superstjernen, DeAndre Hopkins (5 grebne bolde, 54 yards, TD) op. Det gjorde det til 10-7 føring til hjemmeholdet, da de også havde sat et 28-yard field goal på tavlen.

Lige inden pausen tog Bears dog igen føringen. Cutler dirigerede en blot 31 sekunders lang angrebsserie, som endte i et touchdownkast til Eddie Royal. 14-10 til gæsterne ved halvleg.

I Texans’ omklædnings må forsvaret have kigget på angrebet, og tænkt de havde brug for hjælp – for dét ydede de hele anden halvleg. Det startede på halvlegens blot andet spil, da safety Andre Hal interceptede Jay Cutler. Den interception formåede angrebet kun at få et field goal ud af.

Resten af 3. quarter var en ørkenvandring i korte angrebsserier, og vi skulle frem til starten af 4. quarter, før et hold igen lavede touchdown. Denne gang fandt Osweiler rookie receiver Will Fuller (5 grebne bolde, 107 yards, TD), der lavede karrierens første NFL-touchdown. Det bragte Texans foran 20-14, og et 46-yard field goal to angrebsserie senere, udbyggede føringen til 23-14.

Det kom Bears’ angreb sig aldrig over, og et sidste forsøg endte på en incompletion på en 4. down.

Sejren vil give lidt arbejdsro til Osweiler, vis eftermiddag, på papiret, ser fornuftig ud (22/35 for 231 yards, 2 TDs, Int). Dog lavede han mange korte kast, og tog nogle hasarderede beslutninger. Samtidig var der gode præstationer fra runningback Lamar Miller (28 løb, 106 yards), der kom til fra Miami Dolphins, samt rookie Will Fuller. På forsvaret gjorde JJ Watt ikke det store væsen af sig (én assist på en tackling), men det gjorde outside linebacker Whitney Mercilus til gengæld (2 sacks). For Bears leverede forsvaret som helhed en god indsats, men kun 17 opgivne first downs, mens receiver Alshon Jeffery havde en god dag (4 grebne bolde for 105 yards).

Næste uge får Texans besøg af Kansas City Chiefs, mens Bears får besøg af Philadelphia Eagles til ’Monday Night Football’.