Tre turnovers af Jay Cutler gjorde det let for Tampa Bay Buccaneers, der aldrig så sig tilbage i en sejr på 37-10.

Tampa Bay Buccaneers var tvunget til sejr hjemme mod Chicago Bears søndag aften, hvis håbet om slutspil skulle holdes i live.

Bucs sejrede 37-10 efter en helstøbt holdindsats, men kan også sende et stort tak til Bears-quarterback Jay Cutler, som kickstartede værterne med at kaste to grimme interceptions i første quarter.

Interception nummer to blev returneret af tidligere Chicago-safety Chris Conte for et touchdown til en føring på 7-0, og derefter så Tampa Bay sig aldrig tilbage. Forsvaret forcerede yderligere to fumbles – blandt andet for en safety – i enhedens bedste præstation i sæsonen.

Quarterback Jameis Winston spillede en flot kamp ved at kaste for 312 yards, to touchdowns og en interception. Han leverede flere store spil, og på åbningsserie i anden halvleg brillerede han. Winston undveg tre mand ved at løbe tilbage i egen endzone og afsluttede spillet ved at finde wide receiver Mike Evans for 39 yards. Kort efter fandt han receiver Freddie Martino for et 43-yard touchdown til 24-10, der endegyldigt lukkede kampen.

https://twitter.com/SportsCast_THN/status/797896152175677440

Runningback Doug Martin vendte tilbage efter en længere skadespause. Han scorede et løbetouchdown, men derudover han ikke meget succes langs jorden med 16 løb for blot 33 yards. Han havde dog flere løb end rookie Peyton Barber, så alt tyder på, at Martin er tilbage på 100 procent i næste uge.

Jay Cutlers præstation var skidt, men han skal dog have ros for et fint hail-mary-kast i slutningen af første halvleg, som lidt heldigt endte i hænderne på Cameron Meredith.

Sejren bringer Tampa Bay på 4-5 side om side med New Orleans Saints i NFC South, mens Chicago Bears er 2-7.