Cleveland Browns er stadig uden sejre 11 kampe inde i sæsonen. I svære forhold tabte de i dag til divisionsrivalerne fra Pittsburgh Steelers, der på trods af dominans først lukkede kampen sent.

Der stod Steelers på alt det meste af kampen, men ineffektivitet i red-zone og en fin Browns-start på anden halvleg gjorde, at kampen i fjerde quarter stadig var relativt tæt. Med cirka 5 minutter igen fik Steeles dog snøret sækken, da rookie Javon Hargrave fik fat på en McCown fumble i egen end-zone, hvilket medførte slutstillingen på 24-9.

Kampen startede meget ensidig, og gennem hele første halvleg lignede det en mulig afklapsning. Steelers flyttede bolden effektivt og tog en masse tid af uret. To drives på sammenlagt 32 spil og over 16 minutter medførte dog kun to korte field-goals, og det lignede, at Browns skulle slippe for halvlegen ganske fornuftigt.

I de døende sekunder fik Steelers dog endeligt bolden i end-zone. I stedet for et field goal gik Steelers efter touchdownet med 5 sekunder igen fra 2-yard linjen. Kastet var incomplete, men en straf på Browns forlængede halvlegen på trods af tiden løb ud. Næste spil var endnu en Browns straf og dermed endnu et forsøg til Steelers, og endelig tredje gang fik de bolden over stregen, da Le’Veon bell løb bolden ind. En 2-point conversion gjorde det til 14-0 ved pausen.

Tredje quarter gik stille for sig, og selvom Steelers havde haft tiden over dobbelt så meget som Browns, bragte Browns spænding tilbage i kampen. Efter en skade til quarterback Cody Kessler, tog Josh McCown over, og på hans første drive første han Browns ned af banen, hvor han til sidst fandt Gary Barnidge for et touchdown.

Et ekstra point betød dog, at føringen var på otte point. Le’Veon Bell nåede over 200 yards i kampen, men i fjerde quarter blev han lukket ned, og med fire minutter igen fik Browns chancen for at lukke hullet. Desværre for Browns fumblede Josh McCown bolden efter et sack af Ryan Shazier. Bolden trillede et par yards bagud i end-zone, hvor rookie Javon Hargrave fandt den ovale bold for et touchdown. Den scoring tog luften ud af et potentielt Browns-comeback, og kampen endte 24-7.

Browns har nu tabt alle sæsonens 11 kampe, hvorimod Steelers med fem sejre og fem nederlag nu har samme record som Baltimore Ravens, der fører divisionen på indbyrdes opgør.