Denver Broncos sejrede i sæsonpremieren mod Seattle Seahawks i et opgør, hvor Case Keenum fik en blandet debut.

Efter et par år med tvivlsomme quarterbacks har Denver Broncos endelig fundet deres startende quarterback i Case Keenum, som er kommet til i free agency.

Han debuterede i Broncos-uniformen på hjemmebane mod Seattle Seahawks søndag aften, og her blev til en sejr til Keenum og kompagni, om end Keenums debut bød på både op- og nedture.

*** Video: Earl Thomas er tilbage og intercepter debutanten Keenum

Den tidligere Minnesota Vikings-quarterback kastede nemlig tre interceptions, men han rådede bod på sine ellers dyre fejl ved at kaste for 328 yards og tre touchdowns. Blandt andet et flot touchdownkast til Demaryius Thomas, der endte med at sikre sejren, i starten af fjerde quarter.

Derudover leverede forsvarsstjernen Von Miller også en stor præstation, og han stod for tre sacks samt to forcerede fumble, hvoraf han decideret rev den ene ud af armene på Seahawks-runningbacken Chris Carson.

Russell Wilson og kompagni fik en sidste chance ved stillingen 27-24 med få sekunder igen, men Wilsons ‘hail mary’-forsøg endte i hænderne på Broncos-cornerbacken Adam “Pacman” Jones, og dermed kunne Broncos fejre sæsonens første sejr.

Stats:
Denver Broncos
Case Keenum, QB: 25/39, 329 yards, 3 touchdowns, 3 interceptions
Phillip Lindsay, RB: 15 løb, 71 yards – 2 grebne bolde, 31 yards, 1 touchdown
Emmanuel Sanders, WR: 10 grebne bolde, 135 yards, 1 touchdown
Von Miller, EDGE: 7 tacklinger, 3 sacks, 2 forcerede fumbles

Seattle Seahawks
Russell Wilson, QB: 19/31, 298 yards, 3 touchdowns, 2 interceptions
Chris Carson, RB: 7 løb, 51 yards – 3 grebne bolde, 28 yards
Will Dissly, TE: 3 grebne bolde, 105 yards, 1 touchdown
Bradley McDougald, S: 5 tackliner, 2 interceptions, 2 forsvarede kast