Le’Veon Bell var helt igennem ustoppelig, da Steelers hentede den fjerde sejr i træk mod et modløst Buffalo Bills-mandskab.

Det var et Le’Veon Bell show i dag. Den fænomenale runningback stjal alt rampalyset i snekolde Buffalo. Enemand stod han for 298 yards, hvilket var mere end hele Buffalo Bills’ angreb, og den suveræne præstation var hovedårsagen bag en solid 27-20 sejr til Steelers.

Steelers startede ellers kampen med at kaste bolden en del, og det var med en del succes til at starte med. Da Steelers stod på kanten af end-zone begyndte dagens problemer for  Ben Roethlisberger, der kastede sin første af tre interceptions på dagen.

Bills angreb var dog ingen trussel fra start af, og da Steelers fik bolden igen scorede Le’Veon Bell kampens første touchdown.

Det var tydeligt, at der var alle muligheder for succes for Le’veon Bell på jorden, men Steelers insisterede stadig på at kaste bolden en del. Også selvom Bell i andet quarter for anden gang i kampen løb bolden i end-zone og gav Steelers en 14-0 føring.

Steelers’ kasteangreb skulle dog vise sig at være Buffalos livsline igennem hele kampen. Efter Roethlisbergers anden interception fandt Tyrod Taylor en fri Sammy Watkins for en reducering til pausestillingen 14-7.

Kun at føre med syv point må have været ekstremt skuffende, og specielt et dominerende løbeangreb, havde de ikke fået nok ud af pga. Roethlisbergers interceptions.

Det blev der hurtigt ændret på i anden halvleg. Steelers løb bolden omkring 19 ud af de første 21 spil efter pausen, og Bills kunne på ingen måde stoppe Le’Veon Bell. Han løb endnu et touchdown ind og var hastigt på vej mod en historisk dag.

Den dominans fortsatte resten af kampen, hvor Steelers bare gav bolden til Bell igen og igen, og da kampen var ovre, havde Bell 236 løbeyards og 298 yards i alt. De 236 yards er flest af en Steelers runningback nogensindei en kamp, og de 298 yards i alt er delt 10. flest nogensinde i en kamp.

I fjerde quarter lavede Steelers et par field goals, og selvom Bills bragte lidt spænding i opgøret med et par touchdowns. Sad man aldrig med fornemmelsen af, at Bills var på vej tilbage. I sidste ende vandt Steelers 27-20, og Bell skrev sig ind i Steelers’ historiebøger.