Blake Bortles så skidt ud i kampen mellem Raiders og Jaguars. Ikke mindst grundet Bortles, som med sin langsomme kastebevægelse fik Jaguars i problemer. Men han har stadig tillid fra cheftræner Bradley.

Bortles gjorde sidste sommer og denne sommer et stort nummer ud af, at han havde arbejdet intenst på at forbedre sin kasteteknik, så han kunne komme hurtigere af med bolden. Det havde ellers været et stort problem for Jaguars quarterbacken,

som blev intercepted af cornerbacks, som nåede at reagere inden Bortles kom af med bolden, fordi Bortles kastebevægelse tog for lang tid.

https://twitter.com/Cianaf/status/643428110709473280

Læg mærke til datoen for tweetet. Allerede i starten af sidste sæson, var der bekymringer for Bortles´ kasteteknik, og problemet er ikke forbedret. Den stigende kritik af Bortles har skabt diskussioner omkring Jaguars og deres fremtid. Bliver Jaguars nogensinde relevante med Blake Bortles på quarterback positionen?

Cheftræner, Gus Bradley, mener ikke, at der er grund til bekymring.

“Jeg tror på Bortles. Uden tvivl.”

Også Bradley er i problemer. Der er ikke meget snor tilbage fra ledelsen, som har troet på Bradley siden ansættelsen i 2013 som cheftræner. Siden da har Bradley ført Jaguars til 14 sejre i 54 kampe – Han har dermed kun vundet 25% af sine kampe, hvilket kun er gjort værre af Bert Bell i perioden 1936-41, hvor Bell kun førte sit hold til sejre i 18% af sine kampe.

Bradley står derfor også til en fyring, hvis ikke holdet vender skuden, og begynder at vinde nogle kampe.

Kontraktforlængelse til Bortles?

Jaguars skal træffe et vigtigt valg til foråret. Da Blake Bortles blev valgt i første runde af 2014 draften, spiller han på en 4-årig kontrakt, hvor Jaguars har muligheden for at forlænge kontrakten med et 5. år. De skal træffe den beslutning til foråret, og vælger de ikke at udnytte optionen, udløber Bortles kontrakt i foråret 2018.

Bortles har derfor resten af året til at bevise, at han er værd at satse på i fremtiden. Men indtil videre går det langt fra efter planen.

https://twitter.com/GipsySafety/status/790689516063297536