Når Jacksonville Jaguars og Baltimore Ravens løber ind på Wembley kan du streame kampen helt gratis.


Den første kamp spilles allerede 15:30 dansk tid og spilles i London, hvor Jacksonville Jaguars for femte år i træk spiller en hjemmekamp.
Dagens modstander er Baltimore Ravens, der kommer til London som udehold, og ville kunne se et Wembley spækket i Jaguars-farver og med Jaguars egen stadionspeaker til at føre publikum trygt gennem spillet med den ovale bold.
Kampen kan du se på nettet. Helt gratis.
For andet år i træk har Yahoo! og NFL nemlig kastet sig ud i et samarbejde, hvor kampen vises online.
Fans i Jacksonville og Baltimore kan se kampen via deres normale tv-kanaler, mens resten af USA kan følge kampen direkte på nettet.
Og det samme gælder for alle os football-fans i Europa (og resten af verden for den sags skyld).
*** Se alle resultater gennem tiderne for NFLs kampe i udlandet!
Nedtællingen er allerede i gang og hvis du skal være del af en rekord skal du åbne computeren, telefonen eller din tablet omkring 15:30.
Sidste år så et gennemsnit på 2,36 millioner kampen mellem Jaguars og Buffalo Bills, men ifølge Yahoo! var over 15 millioner unikke seere forbi deres live-stream af opgøret fra Wembley.
Begge tal håber Yahoo! på at slå i år.  Du kan se kampen gratis. Nedtællingen er i gang.
Du kan også se resten af søndagens kampe helt gratis. Der er frit valg på alle hylder med NFL Gamepass. Du kan prøve NFLs egen streaming-tjeneste gratis i en uge nu.