Gulklud er, i vores sæsonoptakter af de 32 hold, nu nået til næste division, AFC South. Første hold under luppen er Houston Texans.
Ved bye-week var Texans 3-5, og det lignede endnu et mellemår. Så tog fanden ved forsvaret, og resten af sæsonen gik holdet 6-2. Texans vandt divisionen, og fik en overkommelig hjemmekamp i slutspillet mod Chiefs. Her faldt de helt sammen, hvor angrebet var latterligt dårligt. Dét blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for ejer Bob McNair. Han skulle have en franchisequarterback, og så hentede de Brock Osweiler i Broncos. Samtidig var Texans blevet trætte af Arian Fosters utallige skader, så han røg på porten. Ind kom arbejdshesten, Lamar Miller. I draften fokuserede man også på angrebet, og da forsvaret returnerer 10 af 11 startere, ligner Texans, på papiret, en mulig udfordrer til AFC tronen.
Kan Osweiler løfte angrebet?
Jeg skal være helt ærlig, jeg aner ikke, hvad Osweiler kan. Blandt Gulkluds skribenter er der stor uenighed om hans evner, og skønt jeg er i den positive ende, synes jeg stadig, at hans 4-årige kontrakt med $37 mio garanterede er alt for meget. Osweiler er lidt et ubeskrevet blad, men vandt da 4 af 6 kampe han startede for Broncos i sidste sæson. Hos Broncos var han begunstiget af et fremragende forsvar, men han er i en lignende situation hos Texans.
Hvad jeg læser og hører fra Texans’ training camp, så har Osweiler haft et par svære første dage, men samtidig skulle kemien med DeAndre Hopkins være i hurtig udvikling. Osweiler er altafgørende for, om dette bliver året Texans skal kæmpe om AFC titlen.
DeAndre Hopkins er dog lige så vigtig. NFL’s fjerdebedste receiver var et monster sidste år, og en lignende sæson er påkrævet, hvis Texans skal gå langt. Hopkins forskrækkede helt sikkert Texans med sin 1-dags ”hold out”, der viste utilfredsheden med hans nuværende kontrakt, men han er tilbage i arbejdstøjet. I år ligner Hopkins dog ikke den eneste gode receiver. Texans draftede Will Fuller i første runde, og han er et sandt fartmonster. Hans rutetræ er dog begrænset, men det bliver ikke det store problem det første år, for Fuller ventes ikke at skulle starte.
Det gør andenårsspilleren Jaelen Strong derimod. Han havde et skidt rookieår, hvor han kun viste små glimt af potentiale. Tidligt i årets offseason kom der dog flere historier om hans vilde fremskridt, og han ligner nu en starter. Bag dem står veteranen Cecil Shorts og en anden spændende rookie, Braxton Miller. Det ligner en meget solid gruppe. Som tight end skal enten CJ Fiedorowicz eller Ryan Griffin starte. Ingen er ret gode i kastespillet, men begge blokerer fornuftigt.
Bill O’Brien: Texans counting on improved Jaelen Stronghttps://t.co/nW7qWQgWwx
— Around The NFL (@AroundTheNFL) 2. juni 2016
På runningbackpladsen er Texans også fint besat. Den mangeårige starter Arian Foster er væk, men han var ofte skadet, og sidste år lignede han en, der havde mistet et skridt. Texans var dog vakse med havelågen, og ind hentede de arbejdshesten fra Miami, Lamar Miller. Miller er en back, der virker til at blive bedre, jo mere han bliver brugt. Sådan blev han aldrig brugt i Miami, men det kommer han til hos Texans, jeg er vild med dette match. For Texans bliver et ”run-first offence”, hvor det tunge løbeangreb skal bane vejen for kastet. Når Miller skal have en pause, har Texans to gode backups i Alfred Blue og Jonathan Grimes.
Linjen de skal løbe bag er også solid. De mistede godt nok center Ben Jones og højre guard Brandon Brooks, men har erstattet dem med rookie Nick Martin (bror til Cowboys’ Zack Martin) og Jeff Allen. Det er en lille nedgradering, især er Allen ikke så god i kastespillet som Brooks, men Allen er stadig en solid spiller. Venstre side af linjen er domineret af tackle Duane Brown. Kan han ramme tidligere niveau, er han en top 10 LT. Ved siden af ham spiller Xavier Su’a-Filo. Su’a-Filo har været i konstant bedring siden sit rookieår, og ham forventer Texans sig meget af i år. Højre tackle Derek Newton er linjens sidste led, endnu en solid spiller.
Det samme forsvar som sidste år
Forsvaret brugte for mange uger sidste år på at finde hinanden. Da de så gjorde dette, var forsvaret blandt NFLs bedste de sidste 9 uger af grundspillet. Dette var måske lidt over deres reelle niveau. Forsvaret ligner dog sig selv, da det kun er left end Jared Crick, der ikke stadig er i Houston, ellers er 10 af 11 startere de samme, der sluttede sæsonen.
Oppe foran starter alt ved monsteret JJ Watt. NFLs bedste forsvarsspiller kan alt, og han er god til alt. Han er dog blevet opereret i ryggen, og genoptræningen kan vare så længe, at sæsonstarten kommer i fare. Misser Watt noget tid, er det et kæmpe tab for hele forsvaret, for alt afhænger af Watts evne til at penetrere kaste- og løbespillet. Ved siden af Watt spiller gode gamle Vince Wilfork. Wilfork er efterhånden ”over the hill”, men han er stadig en kæmpe klods, angrebene har svært ved at skubbe rundt i løbespillet. På den anden end-position er der større kamp om pladsen. Brandon Dunn, Jeoffrey Pagan og Christian Covington kommer til at kæmpe om tjansen, men fælles for dem er, at forcen ligger i løbespillet.
Altså skal presset på modstandernes quarterback især komme fra de to outside linebackers, Whitney Mercilus og Jadeveon Clowney. Mercilus fik et mindre gennembrud sidste år, hvor han lavede flotte 12 sacks. Modsat skal Clowney til at bevise sig selv. Han leverer egentligt gode spil, når han er på banen, men at holde sig på banen, er hans store problem. Clowney har deltaget i 17 af 32 mulige kampe indtil videre, men talentet har han. Hvis dette er året, hvor han spiller en fuld sæson, så bliver Texans’ pass rush uhyggeligt.
På indersiden starter Brian Cushing og Benardrick McKinney. Begge spillere med klare forcer i at stoppe løbespillet, og med klare mangler i at dække op. Faktisk blev McKinney taget ud på åbenlyse kastedowns sidste år. McKinney var dog rookie sidste år, så måske han udvikler sig i kastespillet. Det gør Cushing dog ikke. Han har altid virket lettere sindssyg, og han går aldrig af vejen for et godt hit og en masse trash talk. Han har mistet et skridt, og er ikke den force, han var engang. Dybden er dog ikke særlig god i linebackergrupper, så forvent ikke at se Cushing miste sin startertjans.
Det bagerste forsvar er delt op i to. Cornerbackgruppen har en god dybden, og niveauet er pænt over hele linjen. Det samme kan ikke siges om safetyerne. På de to cornerbackpladser skal Jonathan Joseph og Kareem Jackson starte. De er begge gode startere, hvor Joseph spillede tæt på All-Pro niveau sidste år, mens Jackson var i top 10 på hans plads i 2014. Bag dem finder man sidste års førsterundevalg, Kevin Johnson, samt AJ Bouye og James Charles. Hvis Johnson kan bygge på sin fine første sæson, så har Texans en fremragende trio, hvor dybden bag dem også er rigtig god.
Det er således ikke cornerbackgruppens skyld, at kasteforsvaret godt kan angribes. Det skyldes dem der skal patruljere midten og det dybe rum. Sidste år startede Rahim Moore og Quintin Demps, og det var en katastrofe. Moore blev bænket til fordel for Andre Hal efter spilleuge 7, og det var en øjeblikkelig opgradering. Hal kommer til at starte igen i år, og han gør sig primært som den dybt spillende safety. Modsat ham ser det værre ud. Eddie Pleasant ligner lige nu favoritten til jobbet, men han får heller ikke megen ros for hans evner i kastespillet. Demps er også stadig i Texans, og ellers er Antonio Allen en mulighed.
Den oversete nøgle:
Vi har været omkring de ting, der er afgørende for Texans’ succes: Watts helbred, Miller der skal fodres, presset fra andre spillere end Watt, samt at Osweiler skal ligne en franchisequarterback. Men en ting, der også kan få stor betydning, er receiverne der ikke hedder Andre Hopkins. Vi har været omkring at dybden ser fin ud, men hvis bare én af Braxton Miller, Jaelen Strong eller Will Fuller kan eksplodere ind på scenen, kan han få afgørende betydning. Det ville tage presset af Andre Hopkins, give Osweiler en mand mere at føle sig tryg ved, samt give modstandernes forsvar mere at bekymre sig om. Jeg tror på, at denne mand bliver Jaelen Strong, og hvis han formår at gribe chancen, kan Texans’ angreb blive en tidsædende maskine.
Målsætning:
Divisionstitlen. Måske er dette en kedelig udmelding, men når man tænker på, hvor meget AFC South er blevet opgraderet, er dette ikke så nem en division som tidligere. Kan man vinde divisionen, hvilket selvfølgelig kræver at forsøget med Osweiler er lykkedes, står Texans med en hjemmekamp i slutspillet. Og er man først kommet i slutspillet, og har de et varmt forsvar, kan alting ske. Jeg tror, Texans er parat til at sælge sæsonen på forhånd, hvis de kan få et #3 eller #4 seed.
