Houston Texans har forstærket de bagerste geledder med cornerback Kayvon Webster, der kommer til på étårig kontrakt til to millioner dollars

Kayvon Websters 2017-sæson sluttede på sørgelig vis med en sprunget akillessene, men nu har cornerbacken igen fundet vej ind på et NFL-mandskab.

Den defensive back, der sidste år tørnede ud for Los Angeles Rams, har underskrevet en kontrakt af ét års varighed med Houston Texans. Aftalen er på to millioner dollars. Det meddeler ESPN’s Adam Schefter.

Webster har gode muligheder for at få en masse spilletid på for Texans, der har 34-årige Jonathan Joseph på holdkortet, mens Kevin Johnson har pådraget sig en hjernerystelse.

LÆS OGSÅ: Adam “Pacman” Jones er en Bronco

27-årige Webster gjorde også en fin figur for Rams i sidste sæson, hvor han startede i alle de kampe, han var på banen, med en interceptions og syv ‘passed defensed’ til følge. Fra 2013 til 2016 spillede han for Denver Broncos dog i en reserverolle på forsvaret.