Houston Texans’ spilkalder på forsvaret, middle linebacker Brian Cushing, er blevet suspenderet 10 kampe.
Dette berettede Adam Schefter i morges:


 
Det er endnu ikke kommet frem, hvad det præcise produkt Cushing har taget er, men det falder i kategorien “performance-enhancing products” (præstationsfremmende midler).
Det er desværre ikke første gang Brian Cushing bliver taget for noget ulovligt. Tilbage i 2010 måtte han starte sæsonen med 4 kampes karantæne, også efter at være blevet taget for et ulovligt stof. Cushing var ellers blevet årets defensive rookie i 2009, og hans fremtid i NFL så lys ud.
Cushing forventes at blive erstattet af rookie Dylan Cole, og Benardrick McKinney vil overtage rollen som spilkalder på forsvaret. Selvom Cushing er blevet 30 år, og hans opdækning i kastespillet ikke er så god, er dette et slag for Texans. Angrebet lavede kun 7 point i søndags, forsvaret mødte ikke op og tillod 29 point til Jaguars, så Texans er allerede et hold med ryggen mod muren. Derudover spiller de allerede i nat ude mod Cincinnati Bengals i Thursday Night Football.
Cushing selv har offentliggjort denne undskyldning:
https://twitter.com/SInow/status/908107146834956288
De 10 kampes karantæne betyder Cushing først kan spille igen i starten af december. Imens misser han opgørene mod Bengals, Patriots, Titans, Chiefs, Browns, Seahawks, Colts, Rams, Cardinals og Ravens.