Opgørene mellem Oakland Raiders og San Diego Chargers er blandt NFLs mest hadefulde. Du kan læse om de intense 80’ere, der ligger til grund for dette had. Se blandt andet en af NFLs mest famøse afslutninger.

Første møde: 27. November 1960, Chargers (dengang Los Angeles) vandt 52-28
Head to head record: 61-50-2 i Raiders favør (111 opgør)
Antal Super Bowl sejre: Raiders  3 (5 optrædener) Chargers 0 (1 optræden)
Seneste 10 opgør: 6-4 i Chargers favør
Seneste møde: 24. december 2015. Chargers vandt 23-20 efter overtid på udebane.
2016 record: Raiders 3-1 og Chargers 1-3

Skabt som hinandens rivaler

Chargers mod Raiders er et rivalopgør, der absolut ikke må undervurderes. Det er meget få hold som hader hinanden lige så indædt, og det er der en god grund til. Disse to hold er bogstavelig talt skabt til at hade hinanden.

Starten på rivaliseringen stammer fra før, de to store rivaliserende amerikanske football-ligaer fusionerede til det NFL, vi kender i dag. Chargers og Raiders spillede i den liga, der hed American Football League (AFL) (den anden liga var National Football League, NFL). De to fusionerede i årene 1966-1969 og skabte Super Bowl æraen af NFL.

Chargers organisationen blev grundlagt i 1960, dengang som Los Angeles Chargers. Året efter flyttede holdet lidt længere sydpå til San Diego, og der har det ligget lige siden. Da Chargers blev grundlagt ønskede ejeren inderligt en rival, og han overtalte AFL til at lægge et hold på vestkysten. Valget faldt på Oakland, og et rivalopgør var skabt.

Raiders’ største personlighed kom fra Chargers

Der er masser af had, der stammer fra kampene, men det vender vi tilbage til. De to hold har masser af indbyrdes historie, der gør forholdet prekært. 

En af ligaens største personligheder og helt klart Raiders’ største personlighed var Al Davis. Al Davis var manden, som gjorde Oakland Raiders til Oakland Raiders. Han var en ærefuld og original karakter, der aldrig vil blive glemt i Oakland. Paradoksalt nok startede han sin karriere i NFL som en del af træner-teamet hos San Diego Chargers. Uden at gå i dybden med hans person, vil jeg prøve at liste nogle af de mindeværdige ting han har opnået:

– Vandt 3 Super Bowls som ejer af Raiders.
– Er den eneste i NFLs historie som har været assistent-coach (Chargers), head-coach(Raiders), general manager (Raiders), kommissær for ligaen (AFL) og ejer (Raiders)
– Han var stor borgerrettighedsforkæmper. Han nægtede at lade Raiders spille i stater, hvor sorte og hvide spillere skulle bo på forskellige hoteller.
– Han var den første holdejer som ansatte en afroamerikansk head-coach og en kvinde som administrerende direktør.
– Han er kendt for hans legendariske motto “Just win, Baby”
– Han blev valgt ind i Hall of Fame i 1992

I går var det fem år siden, at Al Davis døde i en alder af 82 år, dagen før en kamp mod Houston Texans. Kampen var en super emotionel affære, og Raiders spillede i den grad for Al Davis. Raiders var foran 25-20 med 7 sekunder igen, Texans havde bolden på Oaklands 5-yard-linje. Det var i spilleuge 5, og Raiders havde alt at spille for. Sæsonen var stadig ung og kampen tæt. Alligevel valgte de at spille med 10 mand på dette afgørende spil. De mente ikke de havde brug for den 11. mand, da han var med dem spirituelt. Det viser, hvor meget Al Davis betød for organisationen, og du kan se hvordan det hele endte i videoen.

Mindeværdige øjeblikke

  • Selvom holdene var skabt til at hade hinanden, opstår had ikke, fordi den ene ejer synes det kunne være belejligt med et rivaliserende hold længere oppe af kysten.Rivaliseringer kræver kontroverser og følelser i klemme. Lige præcis dette fik holdene i udpræget grad, efter de i 1978 var en del af en af de mest famøse hændelser i NFLs historie. Indtil da havde holdene haft en moderat rivalisering, hvor Chargers dominerede i starten af 60’erne, men hvor Raiders efter fusioneringen af AFL og NFL havde gået ubesejret mod Chargers fra 1969-1977.1978 skulle blive et vendepunkt i rivaliseringen, og holdene har hadet hinanden lige siden. Se videoen nedenunder for det fulde perspektiv på kampen. Situationen er blevet døbt The Holy Roller, men af Chargers fans bliver det omtalt som et af de største bedrag nogensinde. Bedøm selv.
  • Rivaliseringens største opgør nogensinde er fra 1980, hvor holdene mødtes i AFC finalen. Chargers havde vundet divisionen, og Raiders kom i slutspillet via et wildcard. Raiders tog hurtigt en stor føring, men i anden halvleg fik Chargers gang i angrebet.Chargers reducerede til 34-27 med seks et halvt minut igen af kampen, og virkede til at have momentum. Raiders forsvaret var udmattede efter at have været på banen meget i anden halvleg, og de sagde til angrebet “Don’t let them have the damn ball back”.
    Angrebet lyttede og lavede et mesterligt drive, hvor de løb resten af tiden af uret og Chargers måtte lide endnu et skuffende nederlag på 27-34. Raiders tog i stedet billetten til Super Bowl for næsen af dem, og det blev Oaklands anden Super Bowl sejr, da de vandt ugen efter mod Washington Redskins.
  • I grundspillet året efter var der revanche i luften, og det pinefulde nederlag fra AFC finalen skulle vaskes væk. Det blev det i høj grad, da det blev til en regulær afklapsning med Chargers som afsender og Raiders som modtager. Kampen endte 55-21, og Hall of Fame Chargers tight-end Kellen Winslow greb 5 TDs i kampen, alle kastet af en anden Hall of Famer, Dan Fouts.

Det er disse år omkring 1980, som var så afgørende for det had, der stadig lever mellem de to fangrupper. De to hold kombinerer for 3 Super Bowls, eller det vil sige Raiders har vundet 3 Super Bowls, og alle de tre sejre fandt sted mellem 1976 og 1983. Rivaliseringen udviklede sig i de år til præcis det, den originale Chargers ejer havde håbet på. Slåskampe før, under og efter kampene er ikke usædvanlige, og opgørene er ikke for små børn og svage sjæle. God kamp!

1 KOMMENTAR