Atlanta Falcons hentede en vigtig sejr på 34-31 i Seattle et opgør, der både havde drama, spænding og ikke mindst store spil.

NFC har vist sig NFLs klart stærkeste konference i år. Ti hold er 5-5 og kan stadig gøre sig realistiske forhåbninger om slutspillet, mens det kun er tilfældet for syv hold i AFC, der samtidig har seks (!) mandskaber med en record på 4-6. Det høje niveau i NFC betyder, at kampene er ekstra vigtigt, og det så vi i nat, da Seattle Seahawks og Atlanta Falcons spillede en vildt intens og underholdende kamp.
Kampen havde det hele: Store returns på special teams, defensive touchdowns, brutale hits og spænding til det allersidste. Falcons tog tidligt føringen og bragte sig foran 21-7 på dette store spil af forsvaret, hvor sidste uges helt store oplevelse, Adrian Clayborn, kunne samle bolden op og løbe den i endzone.

Men efter en shaky start af Russell Wilson førte quarterbacken på imonerende vis Seahawks tilbage i opgøret ved at kaste to touchdowns samt løbe for 86 yards og et touchdown. Kicker Blair Walsh fik muligheden for at udligne og bringe kampen i overtime med få sekunder tilbage, mens hans 52-yard field goal havde lige nøjagtig ikke længden.
https://twitter.com/UGAfootballLive/status/932837197472063488
Matt Ryan kastede ‘kun’ for 195 yards, men spillede en fejlfri kamp med to touchdowns og ingen interceptions til følge. Julio Jones greb fem bolde for 71 yards – deriblandt et spektakulært af slagsen ved sidelinjen, som du kan se i highlightpakken øverst i artiklen.
Med sejren har Falcons nu samme record på 6-4 som Seahawks, men har den såkaldte ‘tie-breaker,’ der kan blive meget afgørende i den tætte kamp om slutspilspladserne i NFC.