Tyreek Hill sprinter fra Patriots-forsvaret og bringer Kansas City Chiefs foran på et 75 yard touchdown.

Kansas City Chiefs’ lynhurtige playmaker, Tyreek Hill, sendte chokbølger igennem Gillette Stadium, da han slipper fri dybt og modtager bolden fra Alex Smith til et let 75 yard touchdown.

Scoringen bragte Kansas City foran for første gang i opgøret med 21-17 i sæsonpremieren mod New England Patriots.
Der var tydeligvis en miskommunikation mellem cornerback Stephon Gilmore og safety Devin McCourty, der tillod wide receiveren at løbe helt fri. Det overså Alex Smith ikke, og så kunne Tyreek Hill nærmest danse sig vej ind i endzone.
Patriots kom senere foran med 24-21, men derfra var det Chiefs hele vejen.
Overraskelsen var en kendgerning, da Chiefs vandt sæsonens første NFL-kamp med 42-27 (se highlights fra kampen).