Denver Broncos ligner et hold, der skal tages alvorligt, og de er 2-0 efter sejren på 42-17 over Dallas Cowboys.

Hjemmeholdet bragte sig foran 7-0 på deres første serie i kampen. To lange kast til henholdsvis Demaryius Thomas og Emmanuel Sanders bragte Broncos i scoringsafstand, og så greb sidstnævnte et 10-yards touchdownkast.

I slutningen af første quarter gik holdene i omklædningsrummet, da kampen blev udskudt en time på grund af tordenvejr i Denver.
Uvejret holdt de to mandskaber hen i omkring en time, inden dommerne igen fandt det forsvarligt at fortsætte kampen.
Den ufrivillige pause håndterede hjemmeholdet klart bedst, selvom det var Cowboys, der fik den bedste start, da spillet blev genoptaget.
Gæsternes forsvar kom bedst ud efter pausen, og forcerede en fumble på Trevor Siemian på Broncos’ 9-yard-linje, og returnerede den til 3-yard-linjen. Dak Prescott fandt Dez Bryant for tre yards, og så var der udlignet.

Broncos slog dog hurtigt tilbage, og Siemian kastede endnu et touchdown, denne gang til runningback C.J. Anderson.
Mens Broncos havde fuldstændig styr på Ezekiel Elliott, der blot løb for 8 yards i kampen, kunne Cowboys slet ikke stoppe Broncos.
Trevor Siemian kastede sit tredje touchdown til Emmanuel Sanders, og bragte hjemmeholdet foran 21-7 kort før pausen.

Cowboys reducerede til 21-10 med et 56-yard field goal af Dan Bailey.
Broncos fortsatte dominansen i anden halvleg, og Siemian smed sit fjerde touchdownkast til tight end Virgil Green.
På Cowboys’ efterfølgende serie blev Prescott intercepted af Chris Harris, og umiddelbart efter løb C.J. Anderson bolden ind fra 23-yards til 35-10.
Cowboys pyntede lidt på deres offensive stats, da Prescott fandt Jason Witten for 28 yards og touchdown, men på gæsternes sidste drive blev Prescott intercepted igen. Denne gang greb Aqib Talib bolden i egen endzone og returnerede den 103 yards til slutstillingen 42-17.
 

Dermed rykkede Talib nærmere rekorden med flest pick-six i karrieren.
https://twitter.com/MichaelDavSmith/status/909581537406013440