Cleveland Browns gjorde kampen spændende helt til det sidste, men Antonio Brown sikrede en 21-18 sejr til Pittsburgh Steelers med et fantastisk catch.

Ved stillingen 21-18 til Steelers kunne kampen have gået begge veje. Steelers skulle forsøge at bruge resten af tiden, men det så svært ud. Heldigvis for Steelers har de en fænomenal receiver i Antonio Brown. Et vanvittigt catch omgivet af Browns-spillere toppede en fantastisk præstation med 11 catches for 182 yards.
 


Forinden havde Browns’ nye rookie quarterback, DeShone Kizer spillet en fin debutkamp, og i første halvleg løb han sit første touchdown i NFL.
Den blot 21-årige quarterback scorede karrierens første touchdown, da han fra to-yard-linjen løb bolden ind.
Dermed bragte han spænding tilbage i en kamp, hvor Steelers langt fra havde tingene under kontrol.
Browns unge mandskab skabte problmer på begge sider af bolden for storfavoritterne, og det bliver spændende at se, hvad de kommer med resten af året.


Til sidst i fjerde quarter kastede Kizer sit første touchdown, da Browns reducerede til 21-18.
Kampen startede ellers perfekt for Steelers med, da de bragte sig foran på et blokeret punt, som Anthony Chickillo samlede op i Browns’ endzone.


To touchdowns af tight end Jesse James gav Steelers en komfortabel føring, og så var det først til sidst i kampen, at Browns fik lukket lidt af hullet. På Steelers’ forsvar imponerede især årets førsterundevalg fra draften, T.J. Watt. Her ses han lave en interception, men derudover blev det to to sacks og flere flotte spil.